Kajs Ølblog

Ingen grund til at tage til Hawaii

Jeg har prøvet en del amerikansk øl efterhånden, men aldrig fra staten Hawaii. Vi har allesammen hørt om paradiset Hawaii, med de brede sandstrande, palmesuset, det tropiske kystklima, surfkulturen og ikke mindst skjoldvulkanerne med tyndtflydende lava, der løber så hurtigt at man ikke kan undslippe den, hvis man står på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Kort sagt et rædsomt sted, hvor der er alt for varmt og fugtigt, hvor man overhovedet ikke kan foretage sig noget som helst interessant, og hvor man oven i købet risikerer ufriviligt at agere støbeform for et inverteret haut-relief i smeltet sten.

Det skulle da lige være for at prøve deres øl, at man lagde vejen forbi. Kona Brewing Company ligger som måske allerede antydet på Hawaii, men heldigvis kan man for tiden få deres øl i Bilka, så der er ingen grund til at tage til det gudsforladte helvede på jord.

Øl fra tropiske klimaer byder sjældent på meget smag. Til gengæld er der tit masser af friskhed (læs: vand) som følge af klimaets modbydelige barskhed. Der er stort set kun et parameter for ølbrygningen. Skal øllet passe til sommeren, hvor det er meget varmt, eller vinteren når det også er meget varmt? Og når udfordringerne ikke er mere komplekse, bliver vandet i øllet nemt den mest fremtrædende ingrediens.

Og således kan det være så mægtig rart, når ens forventninger ikke bliver indfriet. Øllet er godt nok forfriskende, og tydeligvis brygget til temperaturer på den anden side af de 30 C i skyggen. Jo, vandet er fremtrædende – bevares. Men det er smagen så sandelig også.

Det er noget så sjældent som en forfriskende sommerøl, der faktisk smager af noget. Man mærker det allerede i duften, hvor en skarp, sød, og ren blomstret duft rammer næseborene med en blanding af sødlig humle, hyld, roser og en snert af syren.

Smagen er først og fremmest præget af en både sød og stærk humle. Den er meget præsent, skarp, faktisk lidt metallisk, hvilket gør den så meget desto mere forfriskende. En antydning af anis runder kækt smagen af og giver brygget lige netop den ekstra karakter, der gør den lidt mere end bare god. Vandet lader dog ikke vente på sig. Det er skam en vandig og frisk øl, men lige meget hvor tyndslidt den kliché er, har den sjældent været så velanbragt; thi det er en vandig og frisk øl på den fede måde! Vandet skæmmer ikke det mindste, det er heller ikke bare til stede ved siden af den gode smag, nej det indgår på forunderlig vis som et komplekst element i kompositionen.

En aromatisk sommerøl, der både overrasker med sin gode smag og sin forfriskende vandighed – uden at sidstnævnt på nogen måde går ud over førstnævnte – så har man set det med. Men måske er det ikke så mærkeligt. Amerikanerne er vant til tyndt, smagsfattigt (for at sige det mildt) øl, så det lå vel lige til højrebenet, at man et af de steder i USA, hvor vandighed og friskhed faktisk også er kærkomment, får det kombineret med noget smag på en sofistikeret måde, der er konkurrencedygtigt med det ligegyldige sprøjt de store amerikanske bryggerikonglomerater ellers hælder ud på markedet.