Det er takken … her går man og gør venligt (langt venligere end vanligt) men bestemt et af de førende specialølsbryggerier i Danmark opmærksom på, at der er en stavefejl på deres etiketter. En stavefejl, som ganske vist er udbredt, og ikke forstyrrer meningen særlig meget, men ikke desto mindre er en stavefejl, og derfor gør betegnelsen for den type øl, der er tale om forkert. Og hvad gør de så? Jo, de laver naturligvis samme øl nye etiketter, hvorpå de ikke bare én gang (som på den oprindelige etiket) ej heller to eller tre – nej hele samfulde FIRE gange laver samme stavefejl. Så’n bare for at se, om de kan få undertegnede til at krumme så meget tæer, at de brækker – eller i det mindste går af led.
Én … To … |
– Tre og hele fire gange “IndiaN Pale Ale”. |
Skulle læserne fortsat være i tvivl drejer det sig om Ørbæks IPA, India Pale Ale, som bryggeriet åbenbart, formentlig for at drille undertegnede, har valgt at kalde “IndiaN Pale Ale”. Måske vil bryggeriet kontrafaktisk påstå (for den virkelige grund er jo, at de forsøger at tirre mig) at det på denne måde brander øllet på ny og spændende vis med en såkaldt særskrivning. Jeg vil derimod hævde, at der ikke er tale om en særskrivning, men en sær skrivning.
Billederne i dette indlæg er i øvrigt taget under en indkøbstur i Føtex, Nordcenter Stor, men hvem der har tegnet billedet af fyrtårnet og farverne omkring det på Thisted Bryghus’ nye etiket på 0,5 l. Limfjords-porter står indtil videre hen i det uvisse. Jeg kunne meget bedre lide det gamle design. Det emmede mere af den rå fandenivoldskhed, der præger brygget – som en gammel søulks favoritbryg på yndlingshavnens sømandshjem. Nu ligner den noget, der er målrettet en fortovscafe ved et springvand i Hovedstaden.
Og ja, jeg ved godt, at jeg egentlig lovede ikke at kommentere Thisted Bryghus inden den nye brygmester var tiltrådt og havde tryllet ved karrene. Men det løfte gjaldt egentlige anmeldelser og ikke noget som helst andet.
Jeg skal for en god ordens skyld lige minde om, at Føtex ikke kan klandres for bryggeriernes uforståelige dispositioner. Til gengæld kræver disse to prisopslag en kommentar.
Der er tale om to øl, der hvad etiketten angår ser ud til at være fuldstændig ens. Der er tale om to gange Harboe Premium Pilsner – den ene på dåse, den anden på flaske, førstnævnte 1,26 kr. dyrere end sidstnævnte, selvom der er lige meget bryg i dem.
Ved nærmere granskning af etiketterne viser det sig dog, at der er en forskel, der måske kan kaste lys over gåden. I Harboe Premium Pilsner på dåse er der nemlig 4,6% alkohol mod kun 4,4% alkohol i Harboe Premium Pilsner på flaske. Det kræver lige lidt kalkulation at redde trådene ud.
Alkoholindholdet i dåsen: 4,6% af 0,33 l = 0,046 x 0,33 = 0,01518 l, eller 1,518 centiliter ren alkohol.
Alkoholindholdet i flasken: 4,4% af 0,33 l = 0,044 x 0,33 = 0,01452 l, eller 1,452 centiliter ren alkohol.
Differencen i mængde alkohol i de to beholdere er: 1,518 cl. – 1,452 cl. = 0,066 cl, eller lige over ½ milliliter ren alkohol til forskel. Det skulle altså være denne mængde alkohol, der giver prisforskellen, hvilket giver en milliliterpris på. kr. 1,26 / 0,66 ml. = kr. 1,91 kr/ml.
Men der er noget, der ikke stemmer: For hvis det skulle være prisen for 1 ml. alkohol burde prisen for dåseøllen være 1,91 x 15,18 = kr. 28,99 og for flaskeøllen 1,91 x 14,52 = kr. 27,73 – og det er bare alkohollen. Humle, malt, vand og gær er der endnu ikke betalt for.
Ved nærmere granskning af indholdet melder der sig da også en anden mulig årsag. Det viser sig, at Harboes dåseøl er tilført råfrugt i form af byg. Begge er tilført kulsyre, så ingen af dem er rene øl. Flaskepilsneren fremstår dog som den reneste af de to – lettere ironisk, da jeg stadig anser renhed for en kvalitet, men det højere materialeforbrug måtte jo sende prisen i vejret.
Tænk, så var alle mine mellemregninger overflødige – men jeg håber det trods alt var underholdende alligevel.