Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Russian Imperial Stout, Hornbeer




2016-02-19 19.16.24Når det er bedst …

En fredag aften med Disney Sjov og børn i Disney Sjov-alderen indebærer søde sager og hygge. Til begge dele er ikke mange øl så egnet som en Russian Imperial Stout. Til forskel fra de bitre og røgede Imperial Stouts uden ‘Russian’ foran, er den russiske variant nemlig fortrinsvis sød, og tit egnet som dessertøl. Øltypen er i øvrigt ikke mere russisk end at den blev udviklet med eksport til det russiske hof for øje. Trods sit navn er og forbliver også den en engelsk opfindelse.

Ifølge etikettens ledsagetekst har dette bryg fået en drejning i retning af ‘vores’ (jeg går ud fra at det må være bryggeriets) smag. Det er tilsat kaffe, og der er brugt tørverøget malt, så den igen kommer til at minde mere om en britisk imperial stout i smag og konsistens … Men det er altså en Russian Imperial Stout … fordi – det er det altså … når det står på etiketten – eller noget.

Vel, det undrer mig, at man laver en Russian Imperial Stout for så at lave den om, så den mere ligner en Imperial Porter for så at kalde den en Russian Imperial Stout alligevel. Men det må Hornbeer jo selv ligge og rode med.

Zarens dekadente vinterpalads med guldbelagt barokstuk, lysekroner på størrelse med møllehjul og hundredevis af tjenestefolk, der varter kejserfamilien op med sød, mørk dessertøl ved det enorme, adelige middagsselskab er langt fra, hvad man tænker på, efter det tunge, natsorte bryg med det tætte brune skum er skænket. Derimod koges stærk westernkaffe over åben ild en sen, kold aften i regnvejr – ja, den tørverøgede malt gør bestemt sit til at hele begivenheden rykkes – ikke bare tilbage til England, men sandelig hele vejen over atlanten til et gudsforladt sted i det amerikanske Midtvesten.

Men det bliver øllet jo ikke nødvendigvis dårligere af, og det bliver da i øvrigt også en kende mindre barsk ved smagning. Søde chokoladenoter bryder frem i det lækre fløjlsbløde bryg, der vel bedst kan sammenlignes i smag, fylde og finish med en perfekt afstemt wienermelange – med et skud cognac til at runde af med.

Midt i munden bliver det tunge, fyldigt-fede bryg kortvarigt luftigt og let. Nu træder røgen mere frem. Denne gang er der brugt tørt fyrretræ, vejret er vindstille, skyfrit og helt tørt. Hvis røg kan føles rent, så føles det sådan her.

Med en afsluttende fornemmelse af lyse mokkachokolader med romfyld og lakrids kommer man omkring næsten alle de aromaer, man kan ønske sig af en mørk øl. Brygget her giver både i pose og sæk, mens det blæser og har mel i munden. Dermed formår den faktisk på en gang at være en traditionelt kraftig og småfandenivoldsk engelsk porter og en russisk hof-stout på samme tid.

Ikke desto mindre gjorde ændringerne ved den traditionelle russiske imperial stout alligevel, at øllet ikke var helt i øjet til fredag aftens hyggelækkerier – hjemmebagte muffins og skumfiduser. Men det er vel også snart det eneste, brygget kan kritiseres for.

5-en-halv-stjerne




Updated: 10. juli 2016 — 17:42

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme