Styrkende …
Der er nogle forskellige tråde, jeg skal holde styr på og ikke få filtret for voldsomt ind i hinanden. I fortællingen befinder vi os stadig samme lørdag aften, hvor jeg besluttede mig for at debattere med Flat Earthers på trods af de mange farer det indebærer – herunder nervøse trækninger, aggression og grådlabilitet.
Til gengæld forlader vi for en stund de øl, jeg for nylig hentede hjem på et gavekort til Magasin. Denne øl er derimod hentet i noget mindre mondæne, men lejlighedsvis næsten lige så velekviperede Fakta på Frederikssundsvej i Husum.
For tiden har Fakta-butikkerne nemlig en række øl fra det Amerikanske Bryggeri Stone Brewing på hylderne. Prisen ligger mellem 15 og 20 kr, hvilket ikke er dyrere end ordentligt specialøl ellers koster. Bryggene er en serie IPA’er, produceret på bryggeriets relativt nystartede afdeling i Berlin … Så nu aner jeg ikke om jeg skal kategorisere dem som amerikanske øl eller tyske øl. Tak for … vel – de øl har det bare med at være gode, når de sætter mig i den slags vanskeligheder.
Fakta har i hvert fald høstet en del ros for udvalget blandt bloggere og andre, og øllene vil fremdeles blive anmeldt under temaet “Fire fra Stone i Fakta”. Så må vi se om jeg kan holde temaerne ude af hinanden i det lange løb.
Vi er nået til et tidspunkt lørdag aften, hvor jeg havde fortrukket fra gården og vendt tilbage til min lejlighed, da den første øl var sluppet op, og jeg savnede mit PC-tastatur. At skrive på telefon kan få det værste op i mig. Ikke mindst når man diskuterer med flat earthers (fra nu af kaldet feer i mangel på bedre, og fordi det er lidt nuttet) eller andre faktaresistente for den sags skyld.
Suffice to say – det blev meget hurtigt anstrengende at bede feerne dokumentere deres tåbelige påstande igen og igen, og forklare dem at stråmænd i form af memes og dårligt producerede videoer ikke var dokumentation for noget som helst. Og for at klare anstrengelserne – og det fortsat meget varme vejr, valgte jeg at åbne denne øl.
Duften indgød ikke umiddelbart det store mod. Men nu er det også sjældent bouqueten, der har den funktion. Det har derimod alkoholstyrken, der i dette tilfælde er på generøse 7%. Så at der var lige lovligt mange og lidt for store vandhuller i duftens spinkle appelsinsødme, tog jeg med sindsro.
Thi bryggeriet havde gemt al aromaen, hvor den hører til – i smagen. Brygoplevelsen er tæt som en regnskov – bare uden regn. For regn ville betyde vand, og vand er der heldigvis ikke for meget af i smagen. Nødtvungent må jeg nok indrømme, at størstedelen af brygget består af vand – men det er jo ikke noget jeg gerne indrømmer. – Men så er jeg da i det mindste ikke lige så stivnakket som feerne.
Brygget smager af pulveriseret savsmuld – bittert, tæt, gæret, tørt og støvet. Den dominerende aroma er af grannåle og fyrretræ samt akkurat så meget gær, at brygget bliver bidsk og aggressivt, men ikke klægt eller surt. Bagom alt det aggressive, krasse, hvasse, er der stadig en sød og blid bund af appelsin, som man mødte den i duften – men væsentlig tættere og venligere – som det perfekte kontrapunkt til de øvrige indtryks fandenivoldske fortissimo.
Det kunne nok være, at jeg blev stridbar og insisterende i kommunikationen, som glasset efterhånden blev tømt. Jeg fik ganske vist ikke andet ud af det end øvelse i ikke at være den der greb til stråmænd og ad hominem-argumenter. Og det er jo trods alt noget. Går man ind i den slags diskussioner med håb om at banke noget fornuft i feerne, bliver man slemt skuffet.
Selv er jeg der kun for den personlige udvikling samt – først og fremmest – for underholdningen.
