Langt bedre end ingenting …
Mine brødbagningseksperimenter peger ganske vist i alle mulige retninger erfterhånden. Jeg må også erkende at have tabt tråden en anelse, selvom jeg ikke har glemt min intention.
Den var at prøve at bage et brød med en smagsfuld, velkrydret pilsner forud for den endelige test, hvor jeg vil bage ét brød uden øl overhovedet, og ét brød med den øl, jeg har fundet allermest egnet af alle, for ordentligt at kunne beskrive hvilken forskel det gør.
Brødet, jeg bagte med Øko-Thy er ganske vist for længst spist, og jeg nåede aldrig at tage nogen noter systematisk. At sige, jeg husker brødet tydeligt ville nok være en overdrivelse, men nogle ting træder alligevel frem, ikke mindst, når jeg læser et par af de seneste brød indlæg.
En nogenlunde velhumlet pilsner, som Øko-Thy er, sætter ganske afgjort et præg på resultatet. Hvad angår konsistens, krumme, stabilitet osv. står det ikke tilbage for de brød, jeg bagte med stouts og portere tidligere. Det er mest farven det kniber med.
Brødet smager skam også fint, men jeg vil bestemt ikke udelukke, at porterne her giver en lille smule ekstra. Lidt ekstra mørk aroma måske – en kant af noget ristet, branket måske endda, som Thy-pilsneren trods alt ikke kan levere.
Men det skulle også være det hele. Den lyse smagfulde pilsner er i hvert fald længder foran de malt- og hvidtøl, der ellers synes tiltænkt madlavning, og ikke konsum – go figure. Især smagen – i form af en rigere malt og mere gennemtrængende smag af korn – træder langt bedre frem i pilsneren, mens bryggene på konsistensparametrene er nogenlunde ligeværdige.
Med andre ord – mangler man en mørk øl til at give rugbrødet den rigtige farve, så find dig i den lysere og – indrømmet – kedeligere farve, og glæd dig over, at du i det mindste har en øl.
For det er med brød som med rigtig mange andre ting i livet. Uden øl bliver det kedeligere.
