Syrlig blomkål
Royal Unibrews store julebebuder hedder X-mas, og findes i to udgaver; en blå og en hvid. De er forskellige, i modsætning til Bryggeri Skovlyst julebryg, der forhandles fem forskellige steder i landet, under fem forskellige navne, men altså med samme indhold, og altså den samme røver/løgnehistorie om, at de hver især skulle være unikke.
Ikke mere om Bryggeri Skovlysts anløbne markedsføring i denne omgang. Blot skal det til at begynde med blot konstateres, at Royal Unibrew faktisk helt berettiget har givet deres to X-mas’er forskellige navne og etiketter – i modsætning til visse andre på det danske juleølmarked.
Blåt er mørkere end hvidt, og en sammenligning mellem de alenlange varedeklarationer afslører da også, at nærværende blanding af majs og glukosesirup (udover de traditionelle ingredienser, vand, gær, humle og malt) også indeholder ammoniseret karamelfarve, E150. Så pas på, I, der mangler B-vitamin. Det kan være farligt.
Farligt ser brygget ellers ikke ud. Det er faktisk jævnt indbydende brunligt med off-white skum, der desværre falder alt for hurtigt. Duften er overraskende ‘øllet’ oven på den noget blege (pun intended) Hvidgran fra forleden. Selvom duften ikke er særlig kraftig eller gennemtrængende byder den alligevel en tung odeur af korn, humle og gæret græs
Smagen er klart ovre i det bitre. En krasbørstig fætter til den sukkersøde Hvidgran. Man overraskes af en adækvat fylde, endskønt kraften i smagen stadig lader en del tilbage at ønske. Aromaen er en ikke helt rar blandig af bittert, besk og småharsk, der dog undgår at slå helt over i det ubehagelige. Men retningen mod den harske valnød man spæner ud på WC’et for at sende i kummen, efter en lang række søde og rare af samme slags er umiskendelig. Ikke uelegant i et ellers råt og uforfinet smagsbillede blander sig søde, småvinøse toner. Det er lidt som en kold glögg, der desværre har stået lidt for længe uden låg. Bitterheden tager over i eftersmagen, der stikker som sur blomkål i gane og mandler.
Overordnet er det en ufin blanding, der det ubehøvlede og kluntede til trods alligevel formår at smage lidt af jul. Et stykke tid i hvert fald. Så damper kulsyren af, og det sure fra eftersmagen ødelægger den lille, men tætte kerne af fornøjelse, der faktisk var i brygget tidligere.
Så ender den med bare at smage af sur blomkål. Ikke mors let og lige tilpas eddikesyrnede rødkål, der skal nydes til anden, nej – Pia-Kjærsgaard-der-ikke-får-udlændingestramninger-mod-finanslovstilslutning-sur blomkål.
Og det er surt!
