Men duften er da god …
Efter at have causeret lidt om ølmarkedets udvikling, syntes jeg, det var på tide, at få gjort sommerølprodukterne færdig for denne gang. Det eneste, jeg mangler er denne ‘shandy’ en blanding af øl og limonade (her grape). I den germanske øltradition kaldes den præcis samme blanding ‘Radler’, men det er nok rasende upopulært at bruge udtryk fra det svære, militaristiske og stadig sådan lidt nazi-agtige sprog, de taler sydpå. Så det vil marketingpingerne hos Royal Unibrew nok helst ikke kalde den. Og så kan man jo altid ty til engelsk.
Jeg vil stadig kategorisere den som en radler her på bloggen i trods. Og så kan Royal Unibrew bare komme an, og fortælle mig, hvad de vil gøre ved det.
Angiveligt skulle den være brygget som svar på Tuborg Sommer, radleren, der overlevede den sidste smartbeer, der i øvrigt kom fra samme bryggeri. Vi kommer derfor ikke udenom, at drage en sammenligning eller to mellem dem undervejs. En forskel er den tilsatte frugt. Denne er iblandet grape, hvor Sommer er iblandet citron. Erfaringsmæssigt er kombinationen af grape og øl ikke uden potentiale.
Fælles for dem er til gengæld den lange varedeklaration. Dette bryg indeholder i alt fem e-numre. Ud over diverse syrer (E300, E330 og E332) er der stabilisatorerne (E414 og E445). Først da når vi til sukker- og aromastofferne. Men i det mindste er brygget da holdt fri for kunstige sødemidler – igen ligesom Tuborgs bud.
Ved åbning breder en kraftig og frisk duft af den lifligste grapelimonade sig i rummet. Det er sprødt, karsk og bittert, som man kender det. Selve brygget holder en samme bleggule lød som Egger-Radleren, men med et langt mere interessant skum. Selvom det ikke er højt, er der dømt klistret matengsmasse, der holder fast i glasset længe efter at brygget er skyllet ned.
For skyllet ned bliver det – og det er ikke kun varmens skyld. For uanset hvor imponerende grapeduften er (som limonade/sodavand betragtet) så er smagen lige så afdæmpet som man kunne have frygtet af en storproducent. Man smager grapen for lidt, sukkeret for meget og vandet endnu mere.
Og øllet kan man overhovedet ikke smage. Det er helt væk.
Dermed er den faktisk ret fine forening af grape og humlebitterhed, som vi fandt i Bryggeri Skovlysts SommerHvede, chanceløs i dette kemiske blandingskrater. Og som grapesodavand i sig selv betragtet, ja, der er det ikke alene set bedre, det er faktisk decideret tyndt.
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det tynde udtryk ikke var forventet. Et glimt af håb havde jeg dog i betragtning af den sidste grapeøls relativt høje evne til at imponere. Men Skovlyst er, industrifilial i Polen til trods, stadig så meget mere et mikrobryggeri end Royal Unibrew, at førstnævnte stadig føler sig forpligtet til at holde bare et minimum af niveau.
Nå, i det mindste var duften da god …
