Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Royal Export, Royal Unibrew (Det tynde øl fra Fakta XVIII)




– Også god, men heller ikke helt nok.

Slutspurten i nytårstemaet er sat ind med den næstsidste anmeldelse, før den sidste gerne skulle ramme bloggen her i forbindelse med Superbowl på søndag. Der er en ganske særlig øl, der skal anmeldes den dag, og det glæder jeg mig meget til. Om det så er øllet eller anmeldelsen, jeg egentlig glæder mig til, det kan læserne kun gisne om indtil da.

‘Royal’ er Royal Unibrews standardmærke, og det har det efterhånden været i mange år. ‘Royal’-brandet er imidlertid endnu ældre. Det blev lanceret af århusianske Ceres tilbage i 1985, og samme år kåret til årets øl. Export er jo det navn, der i hvert fald tidligere blev brugt syd for grænsen for de stærke pilsnere, der herhjemme kaldes guldøl. Måske valgtes det alternative navn for at distancere sig fra de konkurrerende produkter, der allerede dengang havde karakter af – om ikke spritterøl – så i hvert fald brune, skumle værtshuse, der ikke i samme grad appellerede til den dengang fremvoksende generation af yuppier.

Brandet har holdt, selv efter at Ceres er blevet offer for fusionskapitalismens altædende glubskhed, og det i en grad, så brandet altså har endt med at lægge navn til hele megabryggeriets serie af normaløl. Den har også f0rtsat ry for at være den smarte guldøl, især efter at Kasper Ejstrup fra Kashmir har haft opgaven at give dåsen et nyt design. Meget kan man sige om den slags initiativer, men jeg må åbent erkende, at jeg synes, at det var et af dem, der faldt mere heldigt ud.

Om jeg synes, brygningen af selve øllet faldt heldigt ud, dengang for snart 26 år siden – ja, det vil gå op for læseren om lidt.

Royal Export er en kende mørkere i løden end andre guldøl, næsten orange, men med det sædvanlige, kedelige, hvide skum. Duften er sød med et hint af appelsin og blid humle. Det er vel nok den sødest duftende guldøl, jeg indtil videre har prøvet.

Som så mange andre sødt duftende øl, smager øllet ikke særlig sødt. Aromaen domineres af en fyldig, blød bitterhed, der desværre skifter karakter undervejs. Den bløde fyldighed bliver mere og mere besk, som brygget nærmer sig svælget, og ender næsten – men heldigvis også kun næsten – med at blive harsk. Harskheden tager dog af efterhånden som øllet glider ned, og afløses af en pikant sødme, der redder meget.

I forhold til Guld Tuborg smager den ganske afgjort af mere, og udviklingen i smagen, som den bevæger sig gennem mundhulen, er afgjort mere spændende og karakterfuld. Til gengæld smager den en smule grimmere – rent ud sagt. Det er et andet arrangement af smagsnuancer, det er et andet kompromis af ingredienser, ikke som hos Carlsberg i form af vand, bygmalt og humle, men endvidere i form af glukosesirup og majs. Ja, selv med ekstra ingredienser, der diskvalificerer Royal Export som rent øl, lykkes det ikke at lave noget, der er rigtig godt.

2-en-halv-stjerne




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme