Historierne om Rød Tuborg er mange og gode … Et par af dem er endda også sande. Det er således rigtigt, at Rød Tuborg ikke er en fast del af Carlsbergs sortiment, men bliver brygget hvert år til maj. Til gengæld er det ikke helt rigtigt, – i hvert fald ikke fra officielt hold – at den brygges i anledning af arbejdernes internationale kampdags højtideligholdelse 1. maj. Det ville ellers passe så fint, men marketingafdelingen hos Tuborg holder hårdnakket fast i, at det sker i anledning af Tuborg-bryggeriets fødselsdag 13. maj – og når de nu siger det, må det vel i et eller andet omfang passe.
Samtidig skulle det være den første øl Tuborg overhovedet bryggede. Oprindeligt var den kendt som Lager-øl, hvilket fortsat fremgår af etiketten. Når nu Tuborg fortsat sælger den ældste øl de har på lager (ordspil ikke intenderet), kunne man fristes til at spørge, hvad classic skal i sortimentet. Classic skulle som bekendt være en øl fra gamle dage, men netop det faktum, at Rød stadig er i handlen viser jo med al tydelighed, at classic er en efterligning og ikke den ægte vare.
Men det lader jeg selvfølgelig Tuborg bryde sit hoved med. Sagen er den, at jeg under alle omstændigheder hellere drikker en Rød, hvis det er det valg, jeg har.
Duften er ganske fyldig, aromatisk frugtagtig og sød. Smagens fyldighed er godkendt. Den er let syrligt bitter på en måde, der får bitterheden til at føles som en essens, der blidt smyger sig af sted i rummet mellem tunge og gane som var det en ånd.
Det er så her, det går op for mig, at syrlighed faktisk kan bruges til noget i øl. Syrligheden eliminerer den umiddelbare bitterhed, så denne ganske vist træder i baggrunden, men samtidig bliver mere subtil. Det er faktisk ikke dårligt!
Dertil kommer nogle fine søde nuancer forrest på tungen. Den lette bitterhed er krydret, næsten harsk uden at være ubehagelig. Lakridsagtig? Anisagtig? Det føles i hvert fald ganske dejligt, som den subtil bitterhed også mærkes i eftersmagen.
Til gengæld mangler den måske nogle lidt mere distinkte smagsnuancer, eller sagt på en anden måde; mere aroma. Spændende aromaer er fint, samspil mellem surt og bittert er fint, men der kunne godt være bare lidt mere af det hele. Det er først, når man rigtig smager efter, at man langsomt opdager øllets kvaliteter. Det er ikke en øl, hvor man tager en slurk, og efterfølgende ikke kan få armene ned. Man nikker anerkendende og ikke så forfærdeligt meget mere.
Jeg kan heller ikke med sikkerhed sige, om jeg vil drikke den til noget bestemt, på en bestemt årstid, eller i en bestemt anledning. Det er den ikke helt distinkt nok til. Når det er sagt, skal man selvfølgelig ikke se bort fra den egentlig ganske elegante kombination af sødt surt og bittert. Det er sjældent noget man oplever med velbehag.
Jeg kan hjælpe dig lidt Kaj
Classic er en viener:
http://www.bjcp.org/styles04/Category3.php
Rød Tuborg er en müchener:
http://www.bjcp.org/styles04/Category4.php#style4B
De er begge gamle klassiske øltyper.
Højt Skum
Per Nielsen
Håndbrygredaktør
ØLentusiasteN
Mange tak for det. Det var lige til øllet, at den kommentar kom nu. Jeg står netop i begreb med at anmelde netop Tuborg Classic.