– 3-i-én
Rise Bryggeri ligger på Ærø, og markedsfører sig selv som et genopstået bryggeri. Oprindeligt blev det startet i 1884, brygningen stoppede i 1956, men blev så genstartet i 2004. Det er den meget korte version – en længere kan granskes på bryggeriets hjemmeside. Det er et bryggeri, der lægger stor vægt på kvalitet, lige som de mange andre mikrobryggerier gør, og desuden er det bryggeriets plan at udvidde sortimentet af økologiske øl med tiden. Eftersom nærværende øl også er økologisk giver det selvfølgelig sig selv, at den ikke er tilsat sulfit, men det er nu alligevel meget rart at se det skrevet direkte på etiketten.
Rises valnøddeøl har jeg fundet i Netto, hvor jeg sammen med min papsøn krøb i skjul for en mindre stillehavsmonsun. Skybruddet var dog næppe at regne for noget i forhold til det, der forleden ramte hovedstaden, der var endnu en anledning til at glædes over, at man ikke længere bor i en stuelejlighed i København, men på toppen af en bakke i Aarhus’ ghetto, hvor den slags vejrfænomener næppe vil ramme så hårdt.
Men nok udenomssnak – forhåbentlig er denne og andre Rise-bryg del af Nettos faste udvalg af specialøl, for denne har bestemt været oplevelsen værd.
Den bruser en del – mere end den skummer, og bruset er off-white til gylden, mens selve brygget antager en mørkorange farve, ikke ulig stærk bock, som bryggeriet da også på bagetiketten hævder, den er. Duften er frisk, og valnøddeekstrakten kan allerede mærkes som en rar sødme, foran tyndt tæppe af mere traditionel bitter humle.
Smagen får spontant én til at udbrydde et “mums!” Man holder en pause for lige at nyde det ordentligt, og så begynder man at spekulere på, hvad det lige var, der skete. Det er nemlig en øl, man ikke bare smager én gang, men flere gange – selv har jeg talt tre:
Den indledes med en ret sød smag, med en snert af hindbær. Denne afløses af en mere bitter nøddeagtig smag midt på tungen, og her smager man især valnødderne. Det er rart at opleve en øl, der smager af det, der rent faktisk er puttet i den – i modsætning til de efterhånden mange honningøl fx, der ikke smager af honning overhovedet. Denne smag munder ud i en rigtig dejlig, nærmest fløjlsblød bitter eftersmag, der i kvalitet klart kan måle sig med Pilsner Urquells eftersmag.
Hele oplevelsen er fyldig og næsten cremet fra start til slut, og den tilsatte valnøddeekstrakt klæder øllet perfekt. Nogen vil hævde, at den slags overhovedet ikke har noget at beskaffe i øl – sådan havde jeg det også engang, det har jeg ikke mere, og det er denne slags øl årsag til.
