Vi fortsætter i samme stil …
Ligesom Barley Wine er denne øl lagret i fire måneder på Jack Daniels-fade. Jeg var i vildrede over navnet. Var den mon brygget på ris? Det var der ikke noget på varedeklarationen, der antydede, men på den anden side – mit polske er ikke det mindste anløbent af den grund, at jeg ikke taler et eneste ord, og at sprog jeg aldrig har prøvet at magte, mangler vel fundamentalt noget, der overhovedet kan løbe an.
Jeg skrev til bryggeriet (der er efterhånden en længere samtale via fjæsens chat) og de kunne oplyse, at der er tale om en Russian Imperial Stout. Så gav det pludselig meget mere mening, og jeg skal også gerne indrømme, at mine forventninger steg som et barometer efter en efterårsstorm. Øl brygget på ris mangler stadig at imponere på min blog – over én kam.
Russian Imperial Stouts blev oprindeligt brygget til Zarens hof. Præcis hvilken Zar har jeg ikke lige haft mentalt overskud til at finde ud af. Men hvor Imperial Stouts, der ikke er ‘russiske’ (det er de jo sjældent. Nærværende er fx polsk, og den her er hollandsk) typisk er meget bitre og brankede, lægger en RIS (hvorfor ikke bare vænne sig til at bruge forkortelsen) mere vægt på søde karamel og kaffe-noter.
Det første duftindtryk leder ganske i overensstemmelse dermed tankerne hen på mørkt slik; lakrids, maltbolcher og kaffe med farin. Brygget virker samtidigt underligt tyndflydende og det skummer kun ganske ganske lidt. Ikke at det nødvendigvis gør noget, men jeg forbinder gerne stouts med højt karamelbrun marengsmasse over natsort bryg. Vel, i det mindste er det da karamelbrunt her.
De søde toner mærkes i den grad også i smagen. Der bydes på flødefyldig lakridskaramelblanding, hvor lakridsen godt kunne være Super Piratos, eller måske endda Tyrkisk Peber-bolsjer. Whiskyfadene gør nemlig deres arbejde rigtig godt, og bourbonaromaen stikker som små subtile nåle i tungens overflade, ikke ulig en perfekt doseret chili.
Det forbliver dog en fortrinsvis rund og blød Stout. Der er ikke tale om en rasende russisk bjørn, men derimod en mild og venlig bamse, der giver én et stort, varmt plysknus. Brygget er uhyre velafstemt i de søde nuancer, og en antydning af kaffe giver også lidt bittert modspil. Det eneste, man måske kan sætte en finger på, er viskositeten og fylden. Russian Imperial Stouts er bestemt oplevet fyldigere. Men hvad den ikke har i fylde har den i komposition og balance.
Der er valgaften i aften. Det ser i skrivende stund klokken 21:14 kulsort ud – lidt ligesom den her øl. Men i modsætning til valget, er dette bryg en udelt nydelse.
