Skælskørbryggeriet Harboe er såvel berømt som berygtet for sine discountøl, der efterhånden kan fås over hele landet. Selv lærte jeg først bryggeriet at kende tilbage i 1991, da jeg med familien flyttede fra stationsbyen Hjortshøj nord for Århus til Hvalsø på Midtsjælland. Jeg husker tydeligt, hvor begejstret jeg var, første gang jeg så (NB: ikke smagte!) en Harboe Cola, som jeg ellers kun havde hørt omtalt på Monrad og Rislunds plade “Hundestjerner Hasteindlagt” fra 1990 (tjek anmeldelsen af Pølsevognen på Torvet).
Jeg kendte simpelt hen ikke til bryggeriet før, men blev da hurtigt bekendt med produkter som Ren Pilsner, Bjørne Bryg og Silver. Sidstnævnte er det vist de færreste, der savner. Udover disse havde – og har – Harboe fortsat et hav af discountprodukter, som det aldrig rigtig er lykkedes mig at hitte rede i.
Dertil kommer, at jeg forgæves har søgt på Harboes hjemmeside efter nærværende øl under hjemlandets sortiment. Den lader til at bruges til eksport til Tyskland, hvilket med andre ord vil sige, at øllet produceres i Skælskør og transporteres hele vejen til Sydslesvig for der at blive opkøbt af danske grænsehandlende og transporteret tilbage til Danmark. Ikke ligefrem kønt i CO2-regnskabet.
Selve øllet er, som man typisk forventer det af Harboe, tyndt på den dansk-standardølagtige måde, jeg efterhånden har omtalt så mange gange. Dog er der en bitter overraskelse til sidst og her er det kun smagen, der er bitter. Eftersmagen overrasker også, men så heller ikke meget mere. For hverken smag eller eftersmag evner rigtigt at imponere. Humlesmagen er måske lidt kraftigere, end ved andre kedelige standardøl. Der er måske heller ikke helt så markant en vandsmag som i andre danske standardpilsnere, fordi Harboe Red faktisk er en kende fyldigere og har en mere rå, bitterhed.
Vi er ganske vist nede i småtingsafdelingen, men den lidt hidsigere, beske ølsmag, skal Harboe trods alt have kredit for.