Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Rebel IPA, Samuel Adams

2016-12-20-20-10-00Stedet …

Ah … En af de aftener, hvor man ikke skal noget. Man er næsten glad for, at man har haft en rædselsfuld dag på arbejdet, og man er fuld af indestængte aggressioner, så man har en undskyldning for på vej hjem fra hamsterhjulet liiige at holde ind ved Netto og købe en STOOOOOR pose frosne fritter.

Dét, en god film af dem, man som dannet menneske burde have set for en googolplex årtusinder siden (Kramer mod Kramer med Dustin Hoffmann og Meryl Streep – tak DRK, selvom jeg egentlig synes, jeres ‘mandetema’, som den blev vist som del af, var en kende plat) og så selvfølgelig – en kold sodavand!

 

 

Okay, en kold øl.

Så er broderparten af stresshormonerne vist også bortjaget. Hoffmanns blændende skuespil er altid en fornøjelse, selvom filmen da godt nok endte i noget af et antiklilmaks, der ikke havde været ventetiden værd, hvis ikke Dustin Hoffmanns skuespil havde udfyldt den.

Øllet blev heller ikke spildt og var heller ikke spild af tid, omend tiden, den havde stået i mit køleskab, måske var blevet lidt lang. Under skænkningen gjorde det kobberblanke bryg ganske vist ingen nykker. Tværtimod bød det på den rendyrket alteanydelse. Sjældent har en IPA duftet så klart og intentionelt af bergamotolie som denne.

Det var i smagen, at brygget tog en mindre slapper. Noget kunne tyde på, at toppen af friskheden var gået fløjten, for selvom alteabolsjerne da fortsat viste sig i min hukommelse, hver gang jeg nippede til brygget, så var humlens bidskhed mest at sammenligne med en aldrende puddelhunds, snarere end en vagthunds på toppen af karrieren.

Men rart var det nu alligevel. Brygget bød på en blanding af fløde og fløjl på tunge og gummer – ikke ulig den man møder i de famøse cream ales, der til gengæld sjældent smager af særlig meget – og aldrig af mere end vilkårlige over-middel IPA’er. En ledsagende smag af søde æbler gjorde en fortrinsvis mild IPA en smule mere spændende. Højdepunktet var dels den velkendte alteasmag – og så stedet hvor aromaen ramte.

Bagest i munden – lige der hvor gummer og mandler er tættes på hinanden. Der prikker, gnubber og masserer bergamotolien sig ned i slimhinderne så det er en fryd. Aldrig har stedet hvor øllet skal smages været udvalgt med en sådan omhu, og det kompenserer noget i forhold til en IPA, som man ellers godt kunne synes, kunne have givet den lidt mere gas.

Ikke mindst i kraft af navnet, der da ellers forjætter noget oprør, vildskab og Krawalle.

Og lidt mere oplevelse kan man også få, når man beskuer det tomme glas. Det fedtede, hvide skum er ikke væk. Det har klæbet sig til glasset som middelstærkt kontaktlim.

Alt i alt er det jo meget godt.

4-stjerner

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 23. december 2016 — 15:34

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme