Det er faktisk smukt på mange måder, at anglificeringen endnu ikke har sneget sig så forfærdeligt ind på det danske ølmarked. Ganske vist findes der undelødige pseudoøl såsom Copen*hagen og Kay-Sar, hvis sidstnævnte slogan som bekendt er på Smart English. Men begge disse øl produceres jo i udlandet, så det gælder jo ikke rigtigt.
Krenkerups Rauch, derimod produceres på Lolland, og man har til min store glæde valgt at germanificere navnet i stedet. Tyskland er kendt for øl af høj kvalitet, og Krenkerup-bryggeriet har integritet nok til at regne ud, at dumsmarte slogans og hultklingende navne ikke gør øllet bedre, blot fordi de er angelsaksisk inspirerede. Det gør det jo sådan set heller ikke i sig selv at germanificere øllets navne. Til gengæld vidner det om, at bryggeriet lægger mere vægt på øllets karakter i sin markedsføring, frem for markedsføring via arbitrære slogans, der ikke siger noget om øllet men blot er ‘le markedsføring pour le markedsføring’ om man så må sige.
Nok snak! Rauch betyder røg, skulle man ikke vide det, om man ikke er adækvat bevendt udi den store sydlige nabos sprog, og malten er netop røget over abrikostræ, da spiringen skulle stoppes. Det har uden tvivl været en fryd at dufte, men ved åbning og skænkning mærker man ikke meget til den. Den dybrødlige farve og det flotte, flødeagtige gyldne skum lover til gengæld rigeligt godt i sig selv.
Og i smagen kan røgen bestemt mærkes. Øllet er først og fremmest bittert, og det er en bitterhed, der hjælpes rigtig godt på vej at en meget markant røgsmag, som man husker den fra lejrbål, sankt hans bål og andre af den slags lejligheder. Det er ikke en røgethed som man finder den i sild, ål eller salami, det er Rauchs røgsmag alt for kraftig og fandivoldsk til – og det er bare skønt. Man har ikke været bange for at give den for meget, men man er gået all in, og har valgt at den simpelt hen bare skal smage af røg – og det gør den så, og det er en kæmpe fest.
Den smager nu også af øl samtidig, men humlekarakteren er svær at få øje på bag al’ røgen. Formentlig runder humlen og malten smagen af, så øllet ikke bliver harsk eller for krast. Og at malten spiller en fremtrædende rolle i mundfornemmelsen, vidner den cremede fyldighed om. Hvis man vil have det optimale ud af øllet er det i øvrigt en fin ide at trække noget luft ind, mens man har øllet i munden – lige som når man smager på en god rødvin, hvis fylde også undertiden kan minde om den røgethed, der er til stede her i øllet.
Det er en fremragende øl, der er lige til at nyde i rigtig, rigtig lang tid, for hvert nip giver røg nok at nyde til flere minutter. Smagen tager ikke af af at den får lov at stå eller at den får mere temperatur. Ellers er den egnet til mørkt, krydret kød. Lam, vildsvin, vildt og den slags – eller selvfølgelig til rosmarinmarineret kylling, som var netop det, min kære viv havde kokkereret til – økologisk naturligvis.
Rauch er i øvrigt med i opløbet om at bliver årets øl blandt Danske Ølentusiaster. Det under jeg den gerne.
Er enig i, at det er en rigtig fin øl. Den måtte i mine øjne gerne have endnu mere røg, men da den er brygget med dagligvarehandel for øje, så synes jeg faktisk, at det er en rigtig fin øl.
Hvis du er blevet hooked på røgøl, så kan jeg da anbefale en Schlenkerla.