– Aye Laddie!
Bryggeriet bygger deres koncept på punk, og kalder direkte deres øl “Beer for Punks”. Hvad det indebærer kan læses i deres syvpunktsprogram, hvor det sidste punkt lyder: “BrewDog is about breaking rules, taking risks, upsetting trends, unsettling institutions but first and foremost, great tasting beers.” Det lyder jo meget godt, og det er en definition, jeg selv som gammel punker kan skrive under på (selvom det samlet set ikke er længe, jeg har haft hanekam. Til gengæld har jeg alle dage været en blanding af metallist og hippie, og begge dele er også en slags punk). Det evige spørgsmål er så, om kvaliteten af brygget kan stå mål med den meget bevidste markedsføring. Erfaringen siger jo, at det kan det ikke, men man har selvfølgelig lov at håbe.
Brygget, der iøvrigt er fra et restlager på 6% – den vil i fremtiden være på blot 5,6% (tak til Jakob Schytz for den oplysning) – har en uanselig gennemsigtig, gyldengul farve, der måske lige er en kende mørkere end vanlig pilsner.
Et veritabelt slag rammer smagsløgene – et slag mellem sødt og bittert. Begge går til den i et amokløb, der kunne få selv den mest forhærdede mellemøstlige diktator til at ryste i bukserne. Desuden dulmer den effektivt ildebranden fra de friske, økologiske Sonnentor-krydderier – ikke at det egentlig er nødvendigt, men det illustrerer til fulde IPA’ens berettigelse og gavn som ideel til stærk mad.
– Nu vi er ved det … bryggeriet skriver også i syvpunktsprogrammet, at alle øl er brygget uden tilsætningsstoffer, og med ‘natural ingredients’. Jeg har spekuleret på, om “natural” er britisk engelsk for økologisk. Af forsigtighedshensyn har jeg ikke kaldt denne øl økologisk, for jeg er ikke sikker på, om det forholder sig således. Jeg appellerer hermed til læserne om hjælp til at forstå ordet rigtigt. Betyder det økologisk, eller betyder det bare naturlig – hvilket jo nærmest kan betyde hvad som helst? I sidste fald er det jo faktisk at narre forbrugerne til at tro, at øllet er produceret bedre end det egentlig er, og det ville jo være ærgerligt, når ellers bryggeriets koncept er bygget op om kvalitet og ønsket om at skille sig ud.
Men tilbage til smags-indtrykkene. Det er skønt, endelig at smage en øl, der smager som den dufter. Sødmen er meget intens, dels som blanding af søde og sure æbler samt blomster. Faktisk giver den en smagsfornemmelse, der ikke er ulig den rose-is jeg fik i Taiwan – en is lavet på finthakkede rosenblade, så har man set og smagt det med … Sødmen ledsages som antydet også af en kraftig bitterhed, der i modsætning til sødmen, der holder sig midt i munden, breder sig langs gummeranden, og ender med at stikke pikant til mandlerne. Det er en frisk, nøddebitter humlesmag, der klinger ud med en let, men fløjlsblød og rigtig lækker, bitter eftersmag, som jeg kun husker at have oplevet fra Pilsner Urquell.
Sådan smager godt øl! Og for en afvekslings skyld holder markedsføringen alt hvad den lover. Det skal man åbenbart være punker for at kunne – og gerne for min skyld. Well done! Eller som Onkel Stuart ville have sagt: Yessir! Hvilket på skotsk nok ville have heddet: Aye Laddie!
Hej Kaj
Nej, den er ikke økologisk. Hvad de mener med naturlige ingredienser, er et jo et åbent spørgsmål, men mon ikke et godt bud er, at den er uden glucosesirup (er det stavet rigtigt?), enzymer og andre gode ting, som de store på bekostning afden gode smag finder på at putte i deres øl for at nedsæte produktionsomkostningerne. Det er dog mit eget private gæt.
Uanset, er det en fremragende øl.
Tak for shout-out’et Kaj. Det er en awesome øl. Har du smagt 5AM Saint?
Hvad Søren sagde. Hvis ingredienserne var økologiske, ville de have kaldt dem “organic”. “Natural” må være som i “ikke syntetiske”, hvad det så betyder i ølproduktion.
Anyway, jeg købte lige et eksemplar, og så måtte jeg slå den op på din blog. Og selvfølgelig har du været der 🙂
Den kan for tiden fås i Fakta Hasle – endnu en fjer i hatten til dem.