For frisk
Som fortalt i mit sidste indlæg, findes der nu udenlandske øl til en billig penge i Fakta Hasle. Som nu fx nærværende pilsner, der kunne fås formedelst kr. 8,-. Om det er i orden er et subjektivt spørgsmål, der burde involvere overvejelser om kvalitet, tilgængelighed, efterspørgsel og meget andet, men lad os for nemheds skyld blot holde fast i, at prisen er konkurrencedygtig med det meste danske øl på markedet.
Der er tale om en belgisk øl, så jeg får endnu engang rettet på det efterslæb, der er her på bloggen, når det gælder øl fra netop det land. Belgierne er kendt for deres mange bryggerier og de mangfoldige, rige og glorværdige brygtraditioner, så man har god grund til at skrue forventningerne i vejret, når man står i begreb med at prøve en belgisk øl.
På den anden side er det nok begrænset, hvad man får for under ti kroner i Fakta, så lad os bare sige, at bryggets signalværdi for nuværende er blandet.
Der er ikke meget at sige om bryggets udseende. Det er en strågul pilsner med kridhvidt og luftigt skum. Skummet er dog en klasse ganske for sig selv, for det er godt nok sjældent, at jeg har set så klæbrigt skum, på øl i almindelighed og på pilsnere i særdeleshed. Duften er frisk og generisk humlebitter, men med mærkbart mere kraft, end hvad man oplever ved de fleste pilsnere herhjemme.
Desværre viser det sig hurtigt, at det er en øl, der er sjovere at beskue end at drikke. Man bliver virkelig nødt til at tage store mundfylde, lade det skvulpe rundt på både tænder, gummer, mandler, gane, svælg og hele tungen, samt at suge luft ind over det efterfølgende, hvis man vil vride nok smag ud af det til at kunne skrive ordentligt om det. Herefter melder sig en nogenlunde skarp og markant, frisk humlesmag – lige en anelse metallisk, med en bittertør kerne.
Det er en øl, der skal roses for sine læskende og tørstslukkende egenskaber, og ikke for sin smag, endskønt det er en meget ren pilsnersmag. For ren, fristes man til at sige, for øllet smager af alt for lidt, og må regnes for en decideret skuffelse i betragtning af, at det er en belgisk øl. Helt ren er den så i øvrigt ikke da den er tilsat råfrugt i form af majs.
Men som man fordøjer en vis skuffelse sammen med øllet, kaster man et blik på det tomme glas og udbryder alligevel et “nøj” – for det er vitterlig noget af det klæbrigste skum, jeg nogensinde har set, så det yder ikke desto mindre en visuel oplevelse.
