Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Postrizinské, Classic

2014-10-14 17.42.17Lidt til smagsløgene

Endnu engang var forventningerne i bund. Pivovar Nymburk er Nettos udenlandske discountbrand to end all udenlandske discountbrands, og jeg er efterhånden vant til indfriet de udvandede forventninger.

Lidt glæde skaber brygget dog visuelt. Det er flot rødbrunligt under et relativt højt og fast letgyldent skum. Duften når også udover glasranden ved skænkning. Duften er krydret, og ved nærmere indsnusning fanger man anis, fennikel og/eller lakrids.

Og smagen er i samme retning – sørme! Det er bestemt forventningsforstemmende. Og det er kun godt! I betragtning af bryggeriets og brandets slappe indtryk indtil videre, er dette klart et niveau højere. Smagen er ganske vist let, men sødt krydret af fennikel og blue jeans. Smagen fylder nogenlunde mundhule og smagssans ud, men aldrig så meget at brygget ikke også forbliver en effektiv tørstslukker – for nu at sige det på en positiv måde.

For nej, humlerankerne vokser ikke ind himlen, og brygget beholder sit præg af masseproduceret industridiscountbryg uden særlig selvstændig karakter eller særegenhed. Men i lyset deraf, så er der faktisk alligevel lidt at komme efter for smagsløgene.

2-en-halv-stjerne

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 11. juli 2016 — 18:42

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme