Det har længe været april måned, og dermed er sæsonen for krydderurten porse oprunden. På Thisted Bryghus ser det også ud til, at de har været på den årlige porse-udflugt, for nu er deres Porse Guld atter til at få fat i. Eksemplaret, jeg fandt i Fakta, præges af en ny etiket, som jeg lover at vende frygteligt tilbage til. Ellers er, hvad jeg ved granskning af alkoholstyrke (5,8%) og ingredienser i øvrigt vurderer må være, den samme øl atter tilgængelig i den nummerserie, som jeg anmeldte tidligere på året. Hermed får jeg altså gjort temaet om Thisted Bryghus’ nummerserie færdigt. Bedre sent end aldrig, om man så må sige.
Det er bestemt en øl, der formår at imponere allerede tidligt. Det er knap skænket før bouquet aktiverer lugtesansen med en meget ren og klar pilsnerduft. Man mærker allerede her porsen som et sødt islæt i en ellers ganske markant humleduft. Det er ikke to dufte, der blandes, det er en elegant syntese mellem både humle og porse, og det fungerer fortræffeligt. Den syner ellers ikke af så meget. Det er en traditionelt strågul øl, men med et højt, omend hurtigt faldende skum, der til gengæld klæber rigtig flot.
Den lækre bittersøde karakter går igen i smagen. Et stykke hen ad vejen virker den mest som en regulær, humlebitter pilsner. Men ved mandlerne – der hvor man måske mindst venter det – fremturer et lækker sødme, måske lidt stevia-agtig og med netop den karakter, man kender fra Aalborg Porse-snaps. Trækker man lidt luft ind over tungen, mens brygget ligger og hygger sig mellem gummerne, kan man også mærke nogle sprittede noter. De skæmmer ikke, men yder den nødvendige fylde.
Både smag og eftersmag giver en tør fornemmelse af humle, der samtidig formår at virke frisk. Skønt smagen er ren, og ikke mindst tør, er brygget alligevel vederkvægende og læskende. Det er en øl, der egner sig at drikkes kold. Det er smagen af forår, når det er allermest vægelsindet – i april, hvor porsen blomstrer. Dette er ganske veludført bryghåndværk, og så er det endda helt uden sulfit, hvilket snart sjældent er set hos Thisted Bryghus. De kan sagtens uden – så hvorfor lader de ikke bare være?
Tilbage til etiketten. Det er med omtrent lige dele resigna- som irritation, at jeg konstaterer, at Thisted Bryghus har placeret en letpåklædt dame som blikfang på etiketten af Porse Guld. Og hvor Tuborg på deres ‘gyldne dame’ trods alt har haft integritet nok til at gøre billedet stiliseret og skulpturelt, vælger Thisted Bryghus i stedet ikke meget være op til fantasien. Ja, kald mig bare snerpet, men jeg kan simpelt hen ikke se, hvad det skal til for. Thisted Bryghus har allerede prioriteret kedeligt ved at tilsætte sulfit til flere og flere af deres øl, men at de ligefrem skulle gå Cult og andre underlødige læskedriksproducenter i bedene, når det gælder markedsføring under bæltestedet, er mig aldeles ubegribeligt.
Øllet er vurderet uden skelen til det kedelige faktum, at Thisted Bryghus nu er hoppet på noget, der peger i retning af Cults og Tuborgs markedsføring. Men selvom øllet får en velfortjent god karakter, er der 0 stjerner til en markedsføring, der ikke passer til et bryggeri, jeg engang regnede for de mest nytænkende og progressive her i landet.
