Køb din festøl i Brugsen
Vestfyen brygger denne øl på kontrakt for COOP. Leverandøren for COOPs eget mærke kan altså variere med tiden, men om det giver forskelle i øllets karakter, må – ja – tiden vise. Om det bliver mig, der besvarer spørgsmålet, må vi se, om jeg orker til den tid. Jeg har tidligere nægtet at gennemgå Dansk-brandet fra Fakta igen efter at de skiftede leverandør fra Harboe til Royal Unibrew. Det skyldes dog, at Dansk-brandet omfatter flere forskellige, men omtrent lige ligegyldige og undertiden nærmest udrikkelige bryg. At skulle prøve nærværende, og det andet pokalbryg igen efter et producentskifte burde til gengæld være til at overskue. Vi får se …
Som ventet er denne øl lysere end sin klassiske bror. Korngul under hvidt, knitrende og tilsvarende hastigt faldende skum er den. Duften er meget svag. Man mærker kun vand ved åbning af emballagen, og den skal skænkes relativt voldeligt for at aftvinge den en mærkbar bouquet. Denne er forventligt svag med søde, sirupagtige malt- og kornnoter.
Det er også især det søde, der går igen i smagen. Korn og malt dominerer, og giver samme indtryk af lys sirup som i duften. Dertil kommer et stærkt indslag af vand, som man så ofte ser ved masseproduceret industriøl. Industriøllets tendens til metalliske bismage og manglende afstemthed i bitterheden mærker man til gengæld ikke. Der er selvfølgelig heller ikke megen bitterhed at komme efter, men den der findes, gør ingen skade. Dybt nede på bunden af det afgrundsdybe hav finder man humlenbitterheden som en vildfaren vandplante i eftersmagen. Alene på grund af sin svaghed forekommer den i øvrigt velintegreret i bryggets vandet-søde karakter.
Og så slog det mig! I smag og karakter minder det jo ganske meget om det, bryggerierne i årevis har forsøgt at skabe: Øl, der ikke smager af øl. Øl, der i endnu højere grad end de gængse standardprodukter er fri for karakter, og kun venligt berører ganen før det glider ned i halsen med almindelig fuldskab til følge. Sød, tynd med reduceret bitterhed? Det er jo ren og skær festøl! Cult havde slet ikke behøvet floppe med Kay-Sar, supermarkederne havde ikke behøvet importere i dyre domme fra Mexico og Thailand, endsige behøvede herboende individer da rejse den halve jordklode rundt efter øl, der smagte på den måde. For de har jo hele tiden været der! Lige for næsen af os – vær så god. Det perfekte festøl, og så endda til en billig penge. Det fancy festøl, der ikke er et hak bedre giver man både 2 og 3 gange så mange penge for.
Men husk at drikke det hurtigt. For hvis det får temperatur, begynder det at smage – og det er ikke af noget godt. Det er en dårlig vane, man hurtigt får, når man blogger om øl, at man nyder det, og giver sig tid. Her med en blanding af metal og sæbe som resultat, der heldigvis ikke er kraftigere, end at nedskylning af det sidste bryg, højest kan betragtes som moderat fysisk pres.
Jeg har noget større forventninger til den sending, jeg i sidste indlæg indledningsvis nævnte. Den er hentet hjem, og venter nu i køleskabet, så forbliv indstillet.
