Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Marcus fik lov …

Hvor mange gange har jeg ikke været nødt til at holde min medsmager og hjerteven Marcus fra at udbrede sig lidt for åbenhjertigt om, hvad han mener om det ellers rigtig spændende ølland Belgien?

Læserne behøver ikke tælle efter, for det magter jeg heller ikke. Men hin aften, hvor jeg rykkede ind i min nye, fine lejlighed i Nordvestjyllands svar på Glasgow – et sted med rå natur, en ligefrem omgangsform, et sprog man nok kender men til tider kan have svært ved at forstå, samt en syndig overflod hjertevarme og venlighed – Thisted (omend bakkerne ikke er helt så stejle her, men jeg skal ikke brokke mig), fik han lov …

Ja, Marcus fik lov, så bramfrit han ønskede – omend i form af en anekdote – at udbrede sig om, hvad han egentlig mener om Belgien, navnlig landets store problem med overgreb på børn.

En nær ven af Marcus’ familie boede og arbejdede en overgang i Belgien, og i denne podcast kan man høre Marcus genfortælling af en episode, som vennen oplevede, involverende blandt andet, men ikke begrænset til, en lejlighed på 2. eller 3. sal, et åbent vindue samt monsieur le flic.

Og så skal jeg heller ikke afsløre mere. Klik på play i filen for neden – hvis du tør.

Og hvis du fortryder vil jeg venligt men bestemt på forhånd fralægge mig ansvaret.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme