Min undskyldning er, at den var på tilbud i min lokale Fakta. Og i betragtning af, hvordan udbuddet ellers er i min lokale Fakta, så så det da spændende ud. Jeg har, som læserne vil vide, sjældent høje forventninger til Svaneke Bryghus’ øl, og det har jeg da heller ikke her, hvor den står på en anmeldelse af den formentlig allerkedeligste øltype, der findes, hvis man da ellers ser bort fra light-øl og den slags.
Den er ikke specielt grumset i betragtning af, at den er ufiltreret. Skummet er ret fyldigt og klæbende, men duft er der ikke meget af. Duft er der ikke meget af, så lidt faktisk, at nogen udsigelser derom, ville være mere spekulation end beskrivelse.
Smagen er på den søde side af, hvad man normalt oplever i danske pilsnere. Man smager kornet og malten mere end man smager humlen, der dog også byder på en vis frisk bitterhed. Desværre kan man heller ikke se bort fra en temmelig markant, syrlig bismag, der trods fylde ender med at sætte sit negative præg for meget på en ellers jævnt-over-middel pilsner.
