Denne øl er en kæmpe skuffelse, når man har prøvet den anden fremtrædende øl fra Ølfabrikken, Pale Ale. Jeg er i den grad blevet mindet om, hvor vigtigt det er, ikke at have for høje forventninger, og at ikke kun historiske epoker, men også individuelle øl er “unmittelbar zu Gott“. Ikke desto mindre er det stadig en skuffelse, fordi jeg ved, at bryggeriet kan gøre det så uendeligt meget bedre.
Men altså … Det … smager da af øl. Lidt i hvert fald. Men der er intet – gentager: absolut intet, der stikker ud som noget særligt. Humlen – og malten – smager af næsten ingenting. Der er intet, der behager, udfordrer eller for den sags skyld foruretter smagsløgene. Smagsløgene bagerst på tungen, hvor humlesmagen kun antydningsvis kan spores, keder sig mest, mens receptorerne for superbittert allerbagerst nede i krogene ved svælget for længst er gået skuffede til ro. Til dem var der mindre end intet at komme efter. Eftersmagen kan man også vente længe på – rigtig længe. Den indfinder sig aldrig.
– Eller som optimisten ville sige: Det er en dejlig frisk tørstslukker uden dikkedarer – og den skal da have, at den på ingen måde smager grimt. Men hvor ville det dog have været rart, hvis den havde smagt af noget alligevel.
Der er ikke meget fikumdik ved navnet, som man kan se. En pilsner er hvad det er – en helt ualmindeligt almindelig dansk standardpilsner af van(d)ligt gennemsnitligt tilsnit. En middelmådig fanfare til det jævne håndværk, Karen Volf-småkager, Arlas Kærgården og Chateauneuf du Pape på karton.
Man må sandelig håbe, det ikke er på grund af pilsneren, at Ølfabrikken blev kåret til årets bryggeri i 2005 – eller 2007 for den sags skyld. Men måske er kriteriet for at vinde, at et produkt skal ramme middelmådigheden bedst – for så er det da fuldt forståeligt. Meget mere almindeligt pilsnerprodukt, der fuldstændig forsvinder i mængden af alt det andet ligegyldigt pilsnersprøjt, skal man lede længe efter. Nå, spøg til side. Selvfølgelig er det ikke De Danske Ølentusiasters idé med kåringen. Vid at jeg nærer stor respekt for den indsats de gennem årene har gjort for at få ordenligt øl i produktion her i landet.
Prisen på Ølfabrikkens Pilsner følger i øvrigt også prisen på standardøl her i landet. Det heldige er, at det gør dens velsmagende broder, Pale Ale også! Så skip Ølfabrikkens Pilsner (eller køb den da endelig, hvis det vitterlig er den laveste fællesnævner der gås efter), og køb Pale Ale i stedet. Man bør gøre sig selv den tjeneste at udnytte prisen på standardøl for Ølfabrikkens kvalitetsperle. Begge kan erhverves i Kvickly, og tak for det.
