Norsk standard …
Jeg har også andre bryg på lager, end de mange fine fra Kongebryg. Og de skal jo også have lidt opmærksomhed. Her er en slags øl, der efterhånden er blevet en sjældenhed på bloggen. En øl, jeg selv har købt og betalt og endda en billig én af slagsen.
Lige fra starten har jeg haft et princip om, at alle øl er værdige til anmeldelse – i hvert fald hvad stilarter og brygkaraktér angår. Jeg vil gerne anmelde bredt – og dertil hører også ganske almindelige, generiske øl, som folk tyller i sig uden at overveje, hvordan de egentlig smager.
Jeg skal dog indrømme, at jeg nok ville vægre mig ved at smage en øl brygget til at promovere Ku-Klux-Klan eller Donald Trumps valgkampagne, men det skulle være sådan noget – og ikke øllet selv – der skulle være det afgørende.
En standardpilsner er skam ikke for fin til mig. Her er én købt for en tier i Rema 1000. Den er fra Norge, der ellers er berygtet for sine høje ølpriser. Jeg har aldrig selv været i det store land mod nord, så jeg har ikke set det ved selvsyn, men kun hørt historier. 10 kroner er til gengæld ikke ligefrem uforskammet – omend man forventer lidt mere end det allermest ligegyldige sprøjt for mere end kr. 7,50 for ½ liter.
Brygget giver en syrlig odeur af syrnet fløde. Det virker meget frisk og en lille smule ildevarslende. Dybere nede møder man en mørkere duft af fusel, korn, en antydning af umodne blommer og bøgetræ.
Skumoplevelsen er i hvert fald ud over det sædvanlige. Over det traditionelt klare, korngule bryg, tårner det sig op som frisk marengsmasse, lystigt knitrende men kun langsomt faldende. At skum kan lave en sådan larm uden at kollapse på stedet er en gåde for højenergifysikerne.
Malten kan lidt ud over det allermest sædvanlige. Brygget smager overvejende sødt og rummer en fylde et behageligt niveau over laveste fællesnævner. Humlen ligger til gengæld i den svagere ende og mærkes mest i eftersmagen som tørre tjørnegrene og halm, der desværre har fået nogle forstyrrende dråber vand.
Efter den egentlig lovende fyldige indledning, går det hele lidt i opløsning med en lidt for let og vandig aromakarakter. Og for at det ikke skal være løgn spiller den lidt for store mængde vand uheldigt sammen med den lidt for svage humle, og giver tilsammen et malplaceret prik af sæbe.
Så alt i alt forbliver det – en godkendt fylde og maltprofil til trods – på det jævne, men bestemt ikke mere på det jævne end den jævne danske standard.
