Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Perlenbacher Premium Pils, Frankfurter Brauhaus (Én for holdet IV)

Bag tæppet af vand …2017-03-23 17.05.52

Hvis Lidl har sit eget tyske discountølbrand, så må det være Perlenbacher. Tre forskellige øl af mærket kan fås i den danske Lidl; denne pilsner, en stærk pilsner og en hvedeøl. Nej, mine forventninger er heller ikke høje, skal jeg lige love for.

Men hvad gør man ikke for sine læsere og verden i almindelighed? Med indlæggene i dette tema fuldbyrder jeg som bekendt et af målene med min blog – at være den der prøver alle de billige, kedelige, ligegyldige tidsspildebryg og efterfølgende aflægger udførlig rapport derom. Så kan læserne bruge deres tid og penge på noget andet, eller som minimum være advaret, hvis de alligevel vælger at prøve øllene med karakter nede omkring én stjerne.

Hvad er der at sige om Perlenbacher Premium Pils? Ja, den er i hvert fald netop det – en pilsner – måske mindre, men helt sikkert ikke meget mere, kan jeg allerede afsløre.

Som type er pilsneren ellers rigtig flot med sin korngule farve og sit kridhvide skum – en form der bare virker, selv når der er tale om noget nær det billigste, der kan købes for håndører. Brygget her fortjener flueben ud for hvert eneste af pilsnerens stereotype egenskaber og formår desuden at være en smule mere sprudlende i sin karbonering og følgelig lidt lystigere skummende end det allerkedeligste gennemsnit.

Imidlertid indgyder den visuelt godkendte indledning kun knuste drømme og forventninger om fortsættelsen. Brygget dufter stort set af ingenting – og i hvert fald langt mere af ingenting end af den svage halletauerhumle, som jeg gætter på må være typen, der ligger og græder derinde bag det kvælende tæppe af vand.

Og hvor er brygget dog også evigt tamt og ligegyldigt! Jeg magter dårligt nok at finde ironien, sarkasmen eller bare finurligheden frem, når jeg skal give udtryk for, hvor inderligt kedelig og overflødig denne vanderstatning tager sig ud. Nogle gange er øl så uvedkommende og karakterløse, at man bliver nødt til at tale rent ud af posen.

En småklæg mundfornemmelse, der ikke engang er synderligt behagelig, redder i første omgang brygget fra at blive forvekslet med postevand. Man må vente til eftersmagen (for sådan én har brygget trods alt) før humlen melder sig, og det gør den endda kun som et fjernt nødsskrig fra noget, der engang kunne have været rart – prægtigt måske endda – men nu kun er en skygge af sig selv.

Her på bagkant finder man den navnkundige tyske humle, der jo faktisk kan findes i ordentligt tysk pilsnerøl derude, men ak, hvor har Lidl og Frankfurter Brauhaus da virkelig gjort meget for, at den kun fjernt og afglanset kan spores i denne, indtil videre svageste discountøl fra dét supermarked.

1-stjerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme