Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Paulaner Hefe-Weißbier, Paulaner Brauerei




Som jeg husker den

Endnu en klassisk Weißbier er vi nået til, nærmere betegnet Paulaner Hefe-Weißbier fra bryggeriet af samme navn. Da jeg i sin tid – længe før min ølblog – blev træt af Erdinger, fandt jeg Paulaner som det mere fyldige, smagfulde og ikke mindst søde alternativ. Nu har jeg dog ikke drukket den i mange år, mest fordi jeg ikke frekventerer den store nabo mod syd så ofte som tilforn, og var derfor spændt på, om de forsat var lige så gode som dengang.
Brygget har lød af en mellemting mellem kobber og messing, og er ret klar i betragtning af en ufiltreret Weißbier. Det hvide, flødeagtige skum tårner dog ikke helt så højt op over glasset som ved andre Weißbier, og det synes vådt og hverken så fast eller så klæbende, som man ellers kan opleve det. Duften skuffer ikke, det er en især hyldeblomstpræget bouquet med en snert af roser.
Smagen er fyldigt sød, domineret af noter af hyldeblomst. Dertil kommer en letsyrlig og mestendens forfriskende, letmetallisk bismag, præget af stikkels- og solbærtoner på et bagtæppe af overraskende kraftig humlebitterhed. Gæren kan mærkes, om ikke ses særlig godt, og den giver hovedsageligt effekt af fylde, og bliver aldrig dominerende, endskønt den glimtvis kan virke lettere påtrængende. Eftersmagen er tørt humlebitter, men det betyder ikke, at brygget ikke kan bruges til tørst – det er velegnet på en varm sommerdag, ikke mindst det de mange smagsindtryk til trods stadig besidder en vis friskhed – pessimisten ville sige vandighed, der dog aldrig bliver så fremtrædende, at det egentlig er et problem.
De mange forskellige smagsindtryk kunne måske arbejde lidt bedre sammen, og det bliver alt i alt lidt mere sammensat end egentlig velkomponeret. Som en maskine, der ikke er planlagt ordentligt, og hvor man undervejs har måttet lappe og udjævne frem for at få det hele til at passe ordentligt sammen i forberedelsesfasen – dog med et mere end godkendt slutresultat.
Så overordnet har mit gensyn med Paulaner Hefe-Weißbier bestemt ikke skuffet, omend jeg ikke husker smagsbilledet som så sammensat. Men det har nok mere at gøre med, at jeg i dag er blevet mere opmærksom på den slags. Jeg skal også nævne, at det ikke er et bryg, der giver hovedpine, sådan som jeg kan huske, min kære bror engang har givet udtryk for – hverken umiddelbart efter nydelsen, eller dagen efter.

4-stjerner




Updated: 11. juli 2016 — 01:23

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme