Ølfabrikken er et bryggeri, der p.t. har til huse i Roskilde, men startede i 2004 i Tisvildeleje. Bryggeriet flyttede i 2007, måske fordi man ikke længere kunne holde trit med efterspørgslen. Samme år fik bryggeriet nemlig Danske Ølentusiasters pris som årets bryggeri – for anden gang. Første gang modtog Ølfabrikken prisen i 2005, da bryggeriet var ét år gammelt. Det tør nok siges, at det har været en hurtig succes.
Og det forstår man egentlig også godt, når man smager Pale Ale. Øltypen er kendetegnet ved at være overgæret og lys – deraf navnet pale ‘bleg‘. Med alkoholprocenten på 5,0 er den stærkere end almindelig pilsnerstyrke, men endnu ikke svarende til en guldøl, så man kan stadig nyde to på en dag uden at skulle frygte at bryde sundhedsstyrelsens anbefalinger lige med det samme.
Øllet har en overordentlig fyldig og godt humlet, bitter aroma. Bitterheden er dejligt offensiv og holder samtidig længe. Det er samtidig overordentligt lifligt og frisk, hvilket ikke er usædvanligt netop for de lyse ales. Konceptet synes simpelt og effektivt: Tæskebittert øl og frisk samtidig. Hele munden, især bagtungen selvfølgelig, fyldes af den reneste, funklende bitterhed. Og den friske intensitet får faktisk samme bitterhed til at kildre forrest på tungen. Et mesterstykke, hvor det umulige er gjort muligt. Man kan faktisk smage bittert forrest på tungen, hvis ellers brygget er godt nok.
Skulle man kritisere dette fine bryg for noget, skulle det være farven, der mere ligner ginger ale, end pale ale. Endnu engang er filtrering skurken, men da det endelige resultat ikke lader meget tilbage at ønske, lader vi nåde gå for ret denne gang.
Hvad jeg til gengæld ikke helt forstår, er tanken bag bryggeriets navn. “Ølfabrikken”. Det – og emballagen, i øvrigt – nærmest lugter jo af ligegyldigt, dumsmart industriprodukt. Til sammenligning husker jeg det – lykkeligvis hedengangne – House-projekt C + C Music Factory – en rædselsforskrækkelig pop-duo med det i navnet erklærede mål at reducere musik til ligegyldig forfladiget industriel underholdning. Jeg har aldrig fattet, hvorfor folk tiltrækkes af den slags, og ikke bare hører noget god musik.
Så hvorfor vælger man et navn, der antyder industriel ensartethed og overfladiskhed, samt en grafik, der passer dertil? Jeg har intet svar på rede hånd overhovedet – jeg forstår det ikke. Det er ikke sikkert, at jeg havde gidet prøve denne øl, hvis ikke en bekendt havde anbefalet den.
Men det er nok bare mig, der ikke forstår mig på markedsføring. Jeg valgte at bruge mit studieliv på vigtigere ting, end at degenerere til slipsedreng.
