Intet verdensunder
Forventningerne vil fremover være i top, når Ballast Points øl er på menuen. Det kan ikke være anderledes, når man har prøvet deres uovertrufne IPA. Skuffelse er selvfølgelig en risiko man fremover må løbe, hvis deres andre bryg ikke lever helt op til IPA’ens niveau, men den risiko løber jeg ikke bare gerne, men alt hvad remmer og tøj kan holde, mens jeg fokuserer på chancen for, at bryggeriet kan lave noget, der bare er næsten lige så godt igen.
Det er set før, at IPA’en er flagskibet, mens PA’en – altså Pale Ale – er det, ja følgende ordspil er næppe helt uintenderet, tynde øl. Ballast Points Pale Ale, der ikke engang har et tilnavn (hvor IPA’en havde tilnavnet ‘Big Eye’), halter allerede lidt bagefter i det visuelle indtryk. Nok hæver skummet sig som en nydelig og formbar flødetop, men det viser sig fuldkommen uklæbrigt, mens brygget nedenunder holder en noget gennemsnitlig pilsnerfarve, en selv for bleg ale lys nuance. Pilsnerindtrykket fortsætter i duften, og man spekulerer et sekund på, om det nu virkelig er et overgæret humleprodukt, man står med i hånden. Ved siden af pilsnerhumlen mærker man en syrlig duft af friskskyllet spidskål. Det er bedre end det lyder, skal jeg skynde mig at sige, før læserne dømmer for hårdt ud fra kålsammenligningen.
Bryggets smag følger i nogle af de samme spor, som findes i duften. Brygget smager ganske vist ikke af kål, men humlesmagen er tæt på den, man kender fra de hjemlige standardbryg. Man kan dog fryde sig over en skarpere kant, mere fylde og en langt mere sofistikeret eftersmag. Udover pilsnerhumlen bærer smagen noter af majs, korn og friske franskbrødsskorper fra hjemmebagt brød, der lige netop kom til at stå i ovnen for længe … også det er ment som en ros. En svag, men lige netop præsent nok smag af søde æbler giver fylde, og runder smagen af i kanterne. Noter af frisk kildevand dominerer også – ikke for meget, men er ligeledes præsente i et omfang, der ikke ville have skadet ved at være mindre.
I eftersmagen mærker man igen pilsnerhumlen, der er overraskende kraftigt til stede i forhold til den almindelige smag. Heldigvis er humlen kun bitter og hverken besk, klæg eller harsk, som den kan være det i netop eftersmagen ved de mindre forfinede, undergærede humleprodukter, der er så udbredte på vores længdegrader. Brygget er som antydet en kende tyndbenet, men hvis man vil, kan man også kalde det friskt. Det er slet ikke oppe i nærheden af sin indiske broder, og også klasser under Deschutes aldeles udmærkede Mirror Pond Pale Ale.
Men at sige, at den af den grund fejler er alt for langt at gå. Det er en øl helt uden ubehag men med et adækvat kvantum karakter og smag. Intet verdensunder, men mindre kan også gøre det.
