Jeg fortryder måske lidt – men så heller ikke mere – at jeg ved min gennemgang af mit ølår ikke udråbte det lollandske bryggeri Krenkerup som den bedste danske nyopdagelse. For øllene synes nærmest bare at blive bedre og bedre. Samtidig er designet på én gang professionelt og uprætentiøst. Flasken har en rar form og farve, med logoet mejslet ind i glasset, mens etiketten med den nærmest courier-agtige font på hvid baggrund næsten udstråler glad amateurisme. – Men også kun næsten, for samtidig har etiketten lige præcis det Schwung, der skal til for at få det simple til at fremstå professionelt.
Det er ikke et bryggeri, der hælder alle pengene ud i marketingafdelingen. Markedsføringen er afmålt til det absolut nødvendige, og resten af bryggeriets ressourcer bruges på at lave ordentligt øl. Det er vidunderligt at bevidne, og det er en målsætning til efterfølgelse for alle andre mikrobryggerier i Danmark.
Og Krenkerups Påskeøl er endnu en manifestation af denne strategi. Det er en mørk påskeøl, og som sådan ligner den mere den Salvator-øl, der angiveligt skulle være forbilledet for de første påskebryg. Tendensen har på det sidste været, at påskeøllene bliver lysere og friskere, efterhånden som den globale opvarmning gør foråret og påsketiden varmere og varmere, en kendsgerneing der ikke er gået andre anmelderes næse forbi. Krenkerup holder med den mørke påskeøl fast i rødderne, og lader sig ikke rive med af udviklingen. Det er ikke nødvendigvis en udvikling, der er problematisk, for der er sandelig gode lyse påskeøl derude, men Krenkerup giver samtidig en savnet variation fra det strågule/lysorange påskebryg.
Holder man Krenkerups Påskeøl op mod lyset, vil man opdage, at det er en rød øl. Næsten rubinrød i løden med flot, luftigt og gyldent skum … der dog ikke klæber. Duften er kraftigt sød og præget af især malt. Man kommer atter uvilkårligt til at tænke på Det Forsømte Forår, og Lektor Blommes maltbolsjeæske – uden stryknin!
Smagen er kraftigt maltet – nærmest tung af det på den helt rigtige måde – med toner af kirsebær, – ja sherry velsagtens med en lækker, prikkende whiskyagtig fylde og mundfornemmelse. Det på trods af at brygget alligevel ikke indeholder mere end 6,5%. Sherry-whiskyessensen ledsages af en kraftig farin- og karamelsødme. Alt sammen med en vidunderlig fylde. Det er så godt, at det kun næsten ikke er ærgerligt, at brygget praktisk taget mangler eftersmag. Den søde whisky-sherryessens, som man også mærker mens brygget stadig befinder sig mellem mund og svælg klinger desværre alt for hurtigt af.
Til gengæld er der rigeligt smag i hver eneste lille mundfuld, og det lønner sig at trække lidt luft ind, mens brygget hviler på tungen, så endnu mere whiskyaroma frigøres. Det er en rigtig nydeøl, hvor hvert nip byder på en stor øloplevelse.