Vi er tilbage ved Thisted Bryghus, og tilbage i mere end én forstand. Vi er tilbage ved de øl, som jeg altid vil forbinde Thisted Bryghus med, nemlig de økologiske. Det er rart, at Thy-bryggeriet holder fast i økologien og ikke lader det hele gå op i lavasten og sulfit. Det er det oprindelige økologiske bryggeri i Danmark, og det burde de i mine øjne profilere sig mere på, end de gør.
Men hvad ved jeg om den slags – jeg er ikke uddannet marketing-business-trademark-brand-coordinator, eller hvad det nu er, én der tager sig af den slags kaldes. Jeg er uddannet religionssociolog, og kan så til gengæld meddele, at påskeægget, som øllet har taget navn efter, og i form af vognlæs ellipseformet mælkechokolade af tvivlsomkvalitet pakket ind i farvestrålende sølvpapir for længst har holdt deres indtog i landets supermarkeder, hverken har noget med den jødiske eller den kristne højtid at gøre. Ægget har derimod rødder i hedenske traditioner ved forårstid – skikke som de kristne ved overtagelsen af folks sjæle formåede at inkorporere i den kristne fejringspraksis for at gøre det spiseligt for hedningene.
Det er en velkendt strategi blandt missionærer, at man inddrager hedningenes skikke i den nye tro, og det gør jo, at vi heldigvis stadig kan fejre påsken, på sådan – nogenlunde hedensk maner. Bortset fra, at førnævnte ellipseformede chokolader velsagtens hverken er hedenske eller kristne, men udtryk for den blinde forbrugerismes altoverskyggende religion.
Nå – tilbage til anmeldelsen. Thisted Bryghus har søgt tilbage til de økologiske rødder, og lavet, hvad der må betragtes som en meget traditionel øl. Det er en orange øl, lige en tand mørkere end traditionel dansk pilsner. Skummet er tæt, fyldigt, nærmest flødeagtigt og med en usædvanlig klæbeevne. Den dufter af humle, som øl gør flest, men her er duften rig og lækker som sjældent før, omend det blot er humlen, man lugter.
Skummet, der næppe når at falde, før man vil smage brygget, smager allerede godt igennem af bitter humle. Brygget i sig selv fører nyderen igennem forskellige stadier af bitterhed – først jævn humlebitterhed forrest i munden, så en overgang nøddebitter, afsluttende med besk – men fortsat udsøgt lækker humle, der tilmed er fyldig og fortsætter længe efter at brygget har passeret svælget. Det er faktisk muligt, hvis man laver sugebevægelser at trække små dråber kondenseret bryg ned fra kinder og gummer og ned på tungen, hvor brygget endnu engang kan smages. Det er virkelig sjældent, at man finder øl, der smager så godt igennem.
Men overraskelserne udebliver. Påskeæg smager af humle, og rigtig godt af humle endda, og på forskellige måder – men så heller ikke af andet. I anledning af de ellipseformede chokoladers fest kunne det ellers efterhånden passe med en øl med noget chokoladearoma – men de lader vente på sig, og Påskeæg fra Thisted Bryghus er intet i nærheden af det.
Det ændrer nu ikke ved, at Påskeæg er den første rigtige nydeøl blandt påskeøllene. Den kan holde i over en time, uden at man kommer til at kede sig, for den tager heller ikke skade af, at den efterhånden mister den tilsatte kulsyre, eller får temperatur.
