Så er vi nået til den sidste egentlige påskeøl i denne omgang. I morgen blænder vi op for afrundingen af temaet i anledning af den store begivenhed i morgen. Det vil dog først ske efter selve begivenheden, for begivenheden er så stor, at jeg end ikke vover at sætte mig til tastaturet. Jeg vil være klistret til skærmen (ja, det transmitteres i TV) jeg har købt spænder til øjnene, og sørget for øjendråber, så jeg ikke går glip af så meget som et blink af det hele.
Nu til det vigtigste forhåndenværende. Påske Ale fra Thisted Bryghus er endnu en sulfit-øl, så pas på, astmatikere. Farven er flot dyborange til rød med højt, luftigt, næsten orange skum med en mere end godkendt klæbeevne. Øllet er tydeligvis filtreret, og i øvrigt tilsat kandis under gæringen for at gøre det ekstra sødt. Ja, ambitionerne for at skabe rent øl er vist til at overse hos Thy-bryggeriet. Duften er ikke overraskende i det søde hjørne med et dominerende vanilleelement.
Smagen skifter hurtigte fra syrligt over i sødt, og ender i den bitre ende. Bitterheden i eftersmagen tager derefter for alvor over, næsten før man egentlig fik smagt ordentligt på brygget. Men heldigvis er det da også en behagelig, varm og fyldig bitterhed af nødder, der samtidig komplimenteres godkendt af de 8% alkohol.
Man kommer til at lede lidt bagom bitterheden for at få bryggets andre smagstilbud med. Man når efter et par forsøg glimtvis at fange især karamel- og maltsødme. Sammen med nøddebitterheden udgør de en gammelkendt – ja, lad os da bare kalde det en treenighed i anledning af højtiden – men det er omtrent lige så velkendt som det er uorginalt.
Samtidig forekommer det hele ikke helt afbalanceret, og brygget ender med at være både for sprittet og for ensrettet, med en alt andet lige for dominerende bitterhed. Thisted Bryghus skal have rosfor deres økologiske “Påskeæg“, men derudover har jeg ikke været særlig imponeret af årets påskehøst fra Thy.
