Lys overraskelse …
Nå, det gik vist lidt hurtigt. Da dagens øl skulle prøves glemte jeg helt at fotografere det i glasset, og jeg glemte også at sniffe til det. Men heldigvis er det også et dejligt simpelt bryg, der anmeldes. Så det går nok endda.
Forventningerne var ellers ikke ligefrem i top. Ganske vist formåede bryggets mørkere bror at gøre et godt indtryk, dernede på Café Biksen i HF Sundbyvester for trekvart års tid siden. Men jeg har oplevet flere gange, at en god øls pendant – om den er mørk eller lys er underordnet – bare ikke klarer cuttet, og viser sig væsentlig kedeligere end originalen.
Og visuelt gør brygget da også væsentlig mindre væsen af sig end det mørke bryg med det vilde skum. Om man lod brygget fosse lodret ud af flasken som penge ud af statskassen i halvfemserne (iflg. den tids sekundære oppositionsleder) ville brygget kun generere lidet og hastigt faldende skum. Billigt sodavand har mere standhaftigt skum. Man ville samtidig kunne indvende, at brygget også bare ligner traditionel, kedelig dansk standardpilsner, mens kenderen vil bemærke, at det trods alt står et par toner mørkere, og på en måde mere uigennemsigtigt, omend brygget er filtreret. Det er også lidt som om brygget lige er en tand tykkere end vand, og kun modvilligt lader sig skvulpe rundt i glasset.
Smagen er præget af de 9,6% alkohol, og det er kun på den fede måde. Kraftig, men alligeel subtil fylde af portvin er perfekt afstemt med sødme af honning, og et krydret indslag af fennikel. Hvor stor en rolle humlen egentlig spiller i kompositionen er jeg oprigtigt i tvivl om – ikke meget vurderer jeg, omend den nok er med til at levere indtrykket af fennikel.
Det er faktisk alkoholen, der klarer det meste. Og det er imponerende at sprit nok til at gøre en enkelt stærkere som hele to pilsnere, faktisk kan levere en så fyldig og mangfoldig smagsoplevelse. Men masser af sprit betyder altså ikke nødvendigvis kedeligt øl. Så har man set det med.
