Mere end godt nok …
Så var den gal igen. I går eftermiddag spillede Fremad Amager endnu engang hjemmekamp i Sundby Idrætspark. Denne gang imod Nordvest FC, der ikke har til huse på ydre Nørrebro, men derimod i Holbæk. Det gik godt. Fremad vandt ret overbevisende 2-0 mod et uengageret Nordvest-mandskab. Det eneste man kunne være utilfreds med var, at sejren kunne have været større. Før kampen blev der varmet op på det hemmelige sted, ‘Biksen’ i Haveforeningen Sundbyvester, der altid har en kavalkade af Hancocks fine bryg at byde på.
Smøren på etiket og bagetiketten af øllet er den sædvanlige fra Hancock, Old School brygkunst, rendyrket Saazer-stil, og tilsat ascorbinsyre – mere for traditionens skyld end nødvendighedens. Personligt mener jeg, det burde udelades, men på den anden side er det et af de tilsætningsstoffer, der faktisk er uskadelige – så lad det ligge for nuværende.
Det er en stærk fætter på 9,5% – rigeligt i sig selv til den type fodboldopvarmning, der gøres før en tur på lægterne. Styrken skyldes velnok den tilsatte stivelse. Det er også et ganske mørkt bryg med en ærtenøddebrun lød, og her glædes undertegnede ved det totale fravær af nogen som helst farvestoffer. Ikke engang det hos Vestfyen svært populære ammoniserede karamel er brugt – se! Uden farvestof, det kan se så aldeles pragtfuldt ud. Den tilsatte kulsyre gør sit til et højt, lysebrunt skum, der desuden er overraskende cremet, klæbrigt og kun langsomt faldende.
I iveren efter at komme i gang med brygget, nipper jeg til skummet, og glemmer derfor fuldstændig at lugte til det. Så dette må læserne have til gode til når de selv prøver det. Skummet i sig selv er ikke nogen stor oplevelse – det er skum sjældent. Blomkål med en sød, karamelagtig kant, der formår at redde det på stregen. Selve brygget overrasker med sin store fylde, og derpåfølgende sødme af karamel, malt og farinsukker. Bag dette ligger en matchende essens af whisky, der nok fremkaldes af bryggets høje alkoholprocent.
Whisky(bi)smagen er lige så velgørende som den er velkommen. Det er sjældent, at den findes i øl. De stærke, søde og maltede øl giver ikke sjældent et i og for sig velbehageligt cognacindtryk, men der er whiskyindtrykket en kærkommen variation og i mine øjne noget, der lige gør denne øl en tand finere, end det man kender i forvejen. Frisk træ, der spirer frem på bagtungen og vokser sig større i eftersmagen giver brygget den fornødne bitterhed til netop at give brygget den sidste kant af ikke-lettilgængelighed, der gør dette bryg mere end bare godt nok.
Alligevel er det en lidt rå omgang. Man kastes rundt mellem de forskellige smage, der nok matcher hinanden udmærket, men en perfekt helhed når de ikke sammen i. Bryggets høje alkoholprocent gør også, at brygget slår unødigt hårdt, og med mindre man ønsker at være fuld, er der mere end nok øl til en eftermiddag i den. Og det er faktisk en smule ærgerligt, hvis man ellers havde tænkt sig at prøve en spændende øl mere den dag.
Så ligesom Fremad Amagers sejr kunne have været større, kunne en Old Gambrinus måske også have været bedre. Men begge dele er alligevel mere end gode nok som de allerede er, så det skal jeg ikke brokke mig yderligere over.
Og iøvrigt stor tak til Gedved for skænken!
