KrydderølØrbæk Black er en lakridsstout – og der har vi humlen ved det hele. Rent øl indeholder kun vand, gær, malt og humle – ikke lakrids. Tsk tsk tsk, Ørbæk. Det forekommer en kende nemt og søgt at tilsætte både det ene og det andet, fordi man ikke kan få en øl til at smage som man vil ved brygkunst alene. Og ja – det vil altid nage mig, og jeg har det bare sådan.
Vel, lad os kalde den – og andre øl, der er piftet op med ingredienser, der ikke retteligen hører øl til – en krydderøl. Så lyder det ikke så slemt endda, selvom det i mine øjne altid vil være lidt snyd … Det er åbenbart også en udbredt trend for tiden, at alt – og altså også øl – skal indeholde lakrids.
Black betyder sort. Og det er faktisk ikke nogen overdrivelse. Brygget er som kul, og kan nemt konkurrere med Guinness og andre af de allersorteste stouts. Skummet matcher med en solariebrun teint, der bruser aktivt men har alligevel en betragtelig halveringstid – lidt som plutonium måske, uden at ville drage yderligere sammenligninger. Duften er brændt med toner af sød karamel og antydningsvis den lakrids, som brygget er tilsat.
Det første smagsindtryk er kraftigt bittersødt af kaffe og karameliseret sukker. Det føles ikke ulig cappuccino, som jeg normalt ikke kan fordrage, men faktisk elsker smagen af, når det optræder i øl – go figure. Meget hurtigt tager den tilsatte lakrids over, og bliver hængende som eftersmag ret længe efter at brygget er skyllet ned. Der er tale om en tør, kraftig, nærmest støvet lakridssmag, som når man hælder rent lakridspulver i gabet. Det er ikke specielt elegant, og ikke spor ølagtigt. Ubehageligt er det så heller ikke, på den anden side – hvis man kan lide lakrids.
Det store spørgsmål er, om øllet ville smage af markant mindre, hvis ikke der var lakrids og chili i? Chilien kan man forøvrigt slet ikke smage, og bagom lakridsstøvet er der jo sådan set en fin smag af kaffe, karameliseret sukker og en i grunden rar, flødeagtig fylde. Så hvorfor alt det andet tjavs?
Nårh ja, nogen ekstraordinær stout er det under ingen omstændigheder – krydderier, cappuccino og fløde til trods, føles øllet alligevel vandigt. Det sjasker for meget rundt i munden, hvor en ordentlig stout snarere skvulper – eller det der er endnu tykkere. Og så smager det jo alligevel meget godt. Jeg kan godt lide mørke stouts, og jeg kan godt lide lakrids, og helt umuligt at sætte dette sammen er det jo ikke. Det har Thisted Bryghus jo bevist for længst.
Men helt deroppe er vi altså ikke med Ørbæk Black. Dertil er den alligevel for sammensat.
