Flad Fløde …
Fortsat fra sidste indlæg i den forstand, at jeg endnu sidder på tagterrassen i min boligblok sammen med min gode ven Gedved, hvor vi afprøver et par af øllene fra Kvicklys Ølfestivalg.
Efter den lettere inadækvate oplevelse med Braunsteins (ikke så) amerikanske ale, tog vi fat på Svanekes ‘Økuller’. Typen er en Cream Ale, og noget kunne tyde på, at det er en øltype i vækst. Jeg prøvede en Worthington’s fra hane i London, og Amager Bryghus har deres Marry me in Rio i sortimentet. Jeg begynder at ane en tendens. Måske er den en af de smarte nye typer, der tager over, hvor IPA’en og de tunge stouts slipper?
Men jeg håber det godt nok ikke. En diskussion på fjæsen forleden med Martin Pedersen, manden bag Stovt.dk, lod vide, at han i hvert fald ikke var videre begejstret for typen. Faktisk mente han, at det var noget man burde sprøjte imod. Jeg syntes godt nok, at den slags var lige lovligt Esben Lunde Larsen-agtigt, hvortil Martin hastigt retoucherede, at ‘ham burde man også sprøjte imod’.
Jeg er, som læserne måske har lagt mærke til, ikke helt utilbøjelig til ikke at være fuldkommen uenig med min medblogger deri.
Ligesom de andre cream ales, jeg har prøvet, dufter dette bryg af meget lidt og tæt på intet. Lidt gær er alt, min og min medsmagers næse kunne opsnappe. Der var også lidt uenighed mellem os og bryggeriet om, hvilken farve brygget havde. Det angives som kobberfarvet på etiketten, men så er der i bedste fald tale om mat kobber til tage, og ikke den ret flotte farve af blankpoleret kobber, som Braunsteins amerikanske Ale faktisk kunne bryste sig af.
Brygget smager kun af lidt mere end det dufter. En lun omend vag bitterhed af kaffe ledsager en mere ubestemmelig syre af gær, der stikker lidt ved mandlerne. Som ved de andre cream ales, holder brygget til gengæld en godkendt, flødet fylde, der gør brygget rart at have i munden.
Og der kan man så lade det skvulpe lidt rundt på tunge, i gane og omkring gummerne, og aldrig rigtig få nogen distinkt smag ud af det. Med tiden føles det mere som drikkeyoughurt naturel, og kun en diskret eftersmag af egetræ, minder én om, at der er tale om øl.
Gedved og jeg var rørende enige om, at brygget var rart at drikke, men slet ikke smagte af noget interessant. Jeg må selv erkende, efter at have prøvet tre af typen, at jeg ikke rigtig forstår øltypen. Denne individuelle cream ale virker væsentlig kedeligere end de to andre jeg har prøvet, men jeg føler mig ikke rustet til at vurdere, om denne er bedre eller ringere end de andre som cream ale betragtet simpelt hen fordi jeg ikke rigtig kan knække koden.
Jeg må indtil videre bare konstatere, at den ikke begejstrer mig – eller for den sags skyld Gedved, som jeg skylder en tak for godt selskab den eftermiddag.
Hvis du til gengæld synes, at denne øl er fantastisk, kan du stemme på den på oelfestival.dk
