 |
| Billede: Linda Nørgaard Framke |
Herslev laver også almindelige øl. (Ferieøl II)
– eller i hvert fald én. Det drejer sig om Landøl, der i modsætning til de to andre øl fra bryggeriet, der er anmeldt på denne blog, ikke gør noget særligt væsen af sig.
Endnu engang er jeg nødsaget til at indskyde, at mine noter til nærværende øl ligesom sidst er gået tabt i feriefarten, og at jeg igen skal gøre det så godt som muligt ud fra hukommelsen.
Anledningen var, at en god gammel ven fra min studietid kom på besøg i det hus, vi havde lånt af min søster i ferien. Det skulle selvfølgelig ikke bare fejres med god mad, men også en god øl. Mine tidligere rigtig gode erfaringer med Herslev Bryghus gjorde en øl fra netop dét bryggeri til det naturlige valg. Jeg skal også takke min kære viv for endnu engang at være behjælpelig med dagens billede – og iøvrigt indkøb af drikkevarerne.
Men som sagt er det en øl uden de store armbevægelser. Den er ravgylden med mere brus end skum på toppen. Bouqueten kun lidt humlebitter og ellers ovre i det syrlige. Smagen er rund og letsyrlig af sød humle og en antydning af ananaskirsebær. Eftersmagen melder sig som en kælen, småbitter følelse af valnødder i gane, ved mandler og på bagtungen.
Det er i sandhed en rar øl at drikke – og frisk tilmed. Den egner sig at drikkes ved lave temperaturer og er som sådan en udmærket tørstslukker, når man sådan går og høster det modne korn ude på marken med en le. Nu er det bare sjældent, at man rent faktisk høster korn på den måde, og selvom Landøl kun holder 4%, vil jeg bestemt ikke anbefale, at man drikker en før eller imens man betjener et nymodens høstredskab. Men under alle omstændigheder giver øllet en adækvat følelse af Morten Korch-idyl, endskønt den store øloplevelse udebliver.
Det er en drikkeklar frokost- og arbejdsøl, ufarlig og alt for venlig i mine øjne, og selvom man godt kunne unde kvalitetsbryggerier som Herslev Bryghus et større kundegrundlag, tror jeg ikke de opnår det ved at gå de store bryggerier i bedene ved at lave – om ikke intetsigende og uinteressante – så i hvert fald almindelige øl. Ligesom Ørbæks Pilsner, som læner sig op ad de store bryggeriers standardprodukter (omend den da evner at hæve sig over dem i niveau) så lander Landøl også et sted nede blandt de alt for velkendte standardøl, som markedet i forvejen er overfyldt af. Og med den pris (omkring 30,- stykket) man skal give for den, vil de aldrig nogensinde kunne vinde markedsandele fra de mange, der tager til takke med den laveste fællesnævner.
Så hvorfor overhovedet forsøge?
