Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Nyt på Bloggen: Top 5-lister

2016-07-31 14.26.45Vi starter med IPA

En af mine gangfæller fra min kollegietid og læser af ølbloggen, Leif, foreslog forleden på den allestedsnærværende fjæsbog, at nu hvor jeg efterhånden havde anmeldt en del øl (831 i skrivende stund), var det så måske ikke en ide at lave nogle top 3-lister over de bedste øl i forskellige kategorier, jeg havde prøvet.

“Aldrig har jeg dog hørt noget så tåbeligt”, tænkte jeg. For hellere end at skulle nøjes med 3 i hver genre ville jeg da til hver en tid udskrabe mit venstre øje med en sløv, rusten teske. Nej – 5 styks i hver genre – det ville da være meget bedre!

Men Leif skal alligevel have mange tak for den gode ide med nogle lister over de bedste øl i forskellige genrer. Hvilke genrer det bliver til, ved jeg ikke helt endnu. En liste over de mest mindeværdige IPA’er, jeg har prøvet, er imidlertid lagt op allerede og flere skal nok komme til efterhånden. Jeg er som det næste ved at udtænke en liste over de 5 bedste stouts og senere pilsnere, jeg har afprøvet, mens Weißbier – som var en af de typer Leif selv foreslog – nok ikke vil være en af de typer, jeg rangordner lige med det samme.

Find listerne i det permanente link øverst på siden under ‘Top 5’ere’. Her vil man via drop-down-menuen komme direkte ind på de forskellige Top 5-lister.

Hvis det imidlertid er for svært, kan man bruge linksene her:

Top 5’ere

IPA

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 15. januar 2017 — 17:22

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme