Så hellere en republik!
Vi har netop haft besøg fra Irland. Det land, vi for præcis ét år siden boede i, og hvor vi også deltog i en demonstration for fri abort – den første i et tocifret antal år i Irland, kunne vi forstå. Ved demonstrationen blev vi ‘opdaget’ af Joanna og hendes mand Jon, der weekenden efter genkendte os til det årlige hedenske træf Faile Draíochta. Joanna kom hen og sagde goddag til Linda – ja, og så har de været venner siden. Det viste sig, at Joanna desuden har danske aner, så hun kommer jævnligt til Danmark med Jon, og således lagde de i aften vejen forbi vores lille amagerkanske hybel.
Menuen stod på ovnstegte kartofler, grøntsager og selvfølgelig frikadeller. Meget mere dansk bliver det ikke, og jeg havde omsider en lejlighed til at åbne den Nyborg Kongebryg fra Ørbæk, som har ligget i mit køleskab siden ruder konge var knægt. Nyborg Kongebryg forhandles fast i COOPs supermarkeder i flasker à 0,75 l, hvilket som bekendt er mere, end jeg selv gider drikke på en aften. Som regel i hvert fald.
Så den stod på Kongebryg til de tilrejsende fra Republikken Irland. Et par, der iøvrigt selv havde en holdning til øl, og faktisk kendte flere af de irske specialbryg, jeg selv havde prøvet, da vi boede derovre. Det kom der også en hyggelig palaver ud af, hvor vi alle var rørende enige om Galway Hooker‘s fortræffeligheder.
Nyborg Kongebryg vil jeg ligesom dén – uden yderligere sammenligning med hint fortræffelige hiberniske bryg – karakterisere som en lys øl, endskønt uenighed om dette kan være velbegrundet. Det er brunligt rødt, lettåget og på grænsen til at være mørkt. Skummet er til gengæld stadig ret lyst, letgyldent med store våde bobler, der hurtigt eksploderer i små smæld, der sender dråber af brygget mod kanten af glasset. Dér klistrer skummet i overraskende standhaftige klatter, som en lille overraskelse oven på en noget middelmådig visuel indledning. I duften mærker man den tilsatte citron. Det er blandt andet denne tilsætning, der skulle gøre brygget lig det, som blev skænket i den gamle kongeborg i Nyborg i slutningen af 1400-tallet. Citronen skulle være så eksklusiv og svær at få fat på, at det kun var fyrsterne, der havde adgang til den. Men ud over citronen udsender brygget ikke megen odeur. Endskønt citronduften er så markant, at den allerede mærkes ved skænkning af øllet, er den underligt spinkel og brygget mangler iøvrigt en egentlig duft af øl.
Smagen er også præget af citron, der giver det en sødt-syrlig smag, ikke ulig de gamle gule citronvand. Aromaen er ligesom bouqueten spinkel, og efterlader en mundfornemmelse af vådt papir. Den initiale skuffelse bliver der dog rådet bod på efterhånden. En letgæret, nøddeagtig bitterhed sniger sig frem på bagtungen, mens gærfornemmelsen ikke uelegant forstærkes ved gummerne. Det er ikke smagen af gær, men kun fornemmelsen, fylden af det, der mærkes, og denne fylde breder sig til ganen og svælget til almindeligt jævnt velbehag.
Overordnet forbliver det dog en lidt tynd omgang, der kun er adækvat bitter og akkurat fyldig nok til at være i orden. Brygget ved ikke helt, om det vil være syrligt, surt eller bittert og ender med at være lidt af det hele og ingen af delene, og den højere enhed ender som en forvirret tresomhed uden nævneværdig højde.
Hvis dét er, hvad Kongeriget Danmark kan præstere udi kongeligt specialbryg, ja, så er behovet for en republik måske mere udtalt end nogensinde. Det var dermed helt klart aftenens republikanske indslag – gæsterne fra Irland – der udgjorde aftenens højdepunkt, mens de royale måtte indkassere endnu et sviende nederlag fra det vestligste Europa.
