Pas …
Jeg må jo se, om jeg kan holde temaerne lidt adskilte, selvom indlæggene vil komme lidt hulter ti bulter. Jeg tror egentlig ikke, det bliver nogen større udfordring for undertegnede, spørgsmålet er snarere om læserne bliver forvirrede.
I denne omgang er jeg i hvert fald tilbage ved Lidls øludvalg og anmelder i dag en Nobelaner Premium Pils – en øl, jeg gætter på har været i Lidls faste udvalg i årtier. Jeg husker den i hvert fald tilbage fra min tid i Århus Vest. Jeg vil ikke engang udelukke, at den var iblandt øludvalget til mit bryllup tilbage i 2009. Vi havde ryddet den lokale Lidl for billigt sprøjt i den anledning.
Hvilket bryggeri, der står bag, er til gengæld ikke nemt at blive klog på. På flere anmeldelseshjemmesider – inklusive RateBeer angives bryggeriet som ukendt, mens man på andre – som fx danske goodbeer blot konstaterer, at brygget er produceret for Lidl. Andre steder angives Lidl simpelt hen som bryggeriet af dem der ikke gider google grundigere, men det er jo ikke engang fordi mere ihærdig søgen let bringer én frem til det rigtige resultat.
Meget tyder dog på, at det er brygget af Frankfurter Brauhaus. Anmeldelseshjemmesiden beergraphs angiver dette ligesom Untappd, og kigger man i moderselskabet TCB Beverages’ katalog finder man da også flere fra Lidls faste udvalg – bl.a. Perlenbacher, som vi vender tilbage til senere i temaet.
Så Frankfurter Brauhaus er det kvalificerede gæt. I grunden er det beskæmmende, at det skal være så svært at finde ud af, hvor øllet i det hele taget kommer fra. Hvad skulle motivationen være for at skjule det? Vil bryggeriet ikke kendes ved discountsupermarkedet, men gerne ved salget til samme? Eller er det supermarkedet, der ikke vil kendes ved bryggeriet? Og i begge tilfælde – hvorfor!?
Svaret blæser i vinden over Oder-floden, mens jeg selv ca. 1.000 km længere nordpå forsøger at finde en fix vinkel at kommme ind på anmeldelsen oven på al den futile spekulation.
Jeg springer direkte ud i det. Det korngule, hvidtskummende bryg dufter uengageret af fusel og ufarlig halletauerhumle – klart mest af fusel, men i grunden ikke særlig meget af nogen af delene.
Det smager heller ikke særlig meget af nogen af delene. Det er vitterlig et letdrikkeligt bryg – en rigtig bællebajer, en tylleøl over en hals samt selve manifestationen af det billige discountsprøjts væsen. Den sparsomme aroma præges af vagt korn, lidt syre ved tungesider og gummer, samt en metallisk finish som eftersmag.
Det er på den ene side en lidt skarpere pilsner end Karlens-pilsneren i kraft af syrligheden og det metalliske islæt. Til gengæld er den også mindre fyldig, men næppe mærkbart tyndere, da man på dette niveau er så meget nede i marginalerne, at eventuelle forskelle alt for nemt udvandes til ukendelighed. Ikke mindst fordi en yderligere fortynding af disse bryg ville gøre dem umulige at skelne fra postevand.
Så hvem vinder? Tysk eller dansk industridiscountpilsner? Nobelaner har en kende mere kant og karakter, mens Karlsens har en smule mere fylde og velsmag – men når både kant og karakter, samt fylde og velsmag er i kvanta, der er svære at få øje på med elektronmikroskop er en redelig vurdering af, hvilket bryg der er mindst ringe en virkelig udfordring.
Jeg vælger den nemme udvej og melder pas med samme karakter som sidst.
Det er et grundlæggende ‘krav’ at øl, vin og spiritus skal fylde vores sanser og mærkes på vejen gennem kroppen. Denne ‘øl’ udmærker sig udelukkende ved at indeholde procenter og sansningen mens den tømmes ud af urinrøret. Den er godt nok ringe….
Tynd øl ingen smag