Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

New Dog Town Pale Ale, Lagunitas

Et lødigt alternativ til smag …

Langsomt får jeg arbejdet mig igennem det fine udvalg af amerikanske specialøl, som fakta arvede fra Kvickly, da de fløjtede deres anden Ølfestivalg i gang. Jeg er nået til New Dog Town Pale Ale fra Lagunitas-bryggeriet, der ligger i Petaluma, Californien. En rodet hjemmeside, hvor det faktisk var ret svært bare at finde bryggeriets hjemsted, vidner om ungdommelig entusiasme og hengivenhed. Forhåbentlig af den slags, der gør, at producenten anser brygget for at være det suverænt vigtigste – og derfor lader dette gå forud for fx hjemmesidens design, og øvrige markedsføring.

– Eller også markedsfører bryggeriet bevidst produktet lidt skoddet for at folk som undertegnede skal blive interesseret. I så fald vil dommen ramme ekstra hårdt, hvis deres øl er lige så ubehjælpsomt som hjemmesidens overskuelighed.
I meget lille skrift, der omkranser bryggets navn og logo, skriver bryggeriet i bedste Red Warszawa-stil om øllet: “This is not the original Pale Ale as brewed in far away 1993 in the back of the Old House of Richard Building in the West Marin hamlet of Forest Knolls right next to little Lagunitas … It is way better. Back then the beer tasted like broccoli and kerosene and the carbonation ate right through and drained your stomach into your guts” Jeg tænker lidt “If it isn’t broken, don’t try to fix it” for det lød ellers som et spændende øl. Men så må man jo tage til takke med det, de har kastet sammen siden …
Betegnelsen ‘Pale Ale’ rammer i hvert fald plet. Det er ikke på bryggets farve, at man kan skelne den fra pilsneren. Det kan man til gengæld på skummet … dog igen ikke på farven, da dette er om muligt hvidere end sne. Konsistensen er derimod af en helt anden klasse, end man ser på selv de bedste pilsnere. Cremet som fyldet i et gåsebryst, og det er kun modstræbende, at skummet lader luften undslippe. Toppen af skummet forbliver intakt, mens kulsyren angiveligt undslipper langs glassets sider. Som en lille båd i et skumfyldt hav bliver toppen stædigt liggende på toppen af brygget og nægter at lade sig opløse. Er det overhovedet nødvendigt også at fortælle, at skummet også klæber sig i små fnug, efterhånden som kulsyren undslipper, og ikke længere kan undstøtte det fine skums porøse arkitektur?
Som brygget nydes, klistrer brygget også i skønne mosaikker til glasset, så man næsten ikke nænner at vaske det op bagefter. En visuel oplevelse, der er HELT i top. Duften halter ikke efter. En sød bouquet af candyflos og et bittert element af appelsin fylder hele lokalet ved udskænkning. Duften kan nydes længe, og stik imod hvad man frygter, er den fri for de syntetiske elementer, der eller kan knytte sig til candy floss.
Bryggets smag kan være svær at beskrive. Det er en skarp smag, hvor tungen straks indleder tilbagetog, mens mundhulen overrumples af en allestedsnærværende fylde. Man mærker gæren, der stikker og kradser i smagsløgene, bitterheden tører munden ud og mandlerne mishandles af salmiakfornemmelsen som man kender den fra piratos.
– Men smager man øllet? Smager øllet af gær, bitter humle og lakrids, eller er det faktisk kun fornemmelsen af disse smage man mærker? Alle sideindtrykkene,der giver smagselementerne deres karakter, mens selve smagen faktisk er underligt fraværende? Sådan føler jeg det. For brygget smager ikke af overvældende meget, men det føles derimod langt mere end tilstrækkeligt. Og fylden er allestedsnærværende i både smag og især i eftersmag.
Jeg suger nogle ordentlige mundfulde ind, prøver at presse smag og ikke bare følelse ud af det, synker og fortryder. For så godt øl skal ikke nedsvælges så hurtig. Nu rammer oplevelsen nemlig igen. Man mærker at brygget er kraftigt, karakterfuldt og krasbørstigt, endskønt smagen i sig selv kun er en lille flig af den samlede, gode oplevelse.
Og okay – man sporer da gran, syrlige æbler og tør humle – i eftersmagen især, men også undervejs – men det er sammentrækningerne i tunge og gummer, den tørre salmiakfornemmelse og fylden, der klart fører brygget frem. En alternativ øloplevelse, hvor smag ikke er det vigtigste – hvor man virkelig kan prøve, hvad øl kan ud over at smage.
Spænding og oplevelse er der fortsat rigeligt af – selvom jeg da godt kunne have tænkt mig at prøve det oprindelige broccoli-bryg alligevel.

4-en-halv-stjerne

Updated: 10. juli 2016 — 23:17

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme