Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Næsgaarden Økologisk Porter, Bryghuset Braunstein

En vidunderlig mørk duft ledsages af en vidunderlig mørk farve. Den er nærmest natsort med gyldent skum, og en saftig, nærmest klæbrig duft af svedsker, karamel og stærk kaffe.

Smagen skuffer bestemt heller ikke. Bryggets fylde fylder sandelig meget i mundhulen, endskønt man kun tager en liden mundsmag. Kaffe- træ og maltbitterhed blander sig først, ledsaget af en god blomme/svedskesødme, der afslører hvor nydeligt duften varsler om en god smagsoplevelse. Herefter tager en solid humlebitterhed over i eftersmagen, der kun ganske langsomt og blidt klinger af.

Det er ikke en porter, der smager af skippersved, tjære og havn. Det er bestemt en luksusporter, som man kender dem fra de danske kvalitetsbryggerier. Med andre ord, man får sig en overraskelse – måske skuffes man endda – hvis man forventer en Limfjords-Porter. Næsgaarden Økologisk Porter er først og fremmest blid, velsmagende og velbehagelig. Den river ikke, sådan som nogen måske vil mene, en porter skal gøre.

Jeg synes dog ikke, det gør noget som helst. Denne øl er fin som den er.
5-stjerner

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 10. juli 2016 — 18:32

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme