God, men næppe til julemad.
Julen har været over os i en grad, så jeg næsten ikke har haft tid til at passe min blog. Hele tre forskellige hidtil uanmeldte øl har der været tale om. Det glemte jeg helt at fortælle i mit sidste blogindlæg, da min indignation over Tuborgs uhørt lumre markedsføring fik mig til at glemme det meste andet omkring mig.
Her i hippie-/ hedninge-/ metallisthjemmet fejrer vi jul med manér, og julepynten er selvfølgelig hjemmelavet. Der er både lidt nyt og gammelt, men julehjerterne her på billederne er allesammen lavet i år, efter skabeloner hentet på internettet og i Forn Sidrs blad Vølse. I løbet af de lange, mørke og ikke mindst kolde vinteraftener har jeg og min kære viv hygget os med at klippe-klistre, så vi engang kan få os en stor kasse med julepynt, der kan gøre Gertrud Sands rangen stridig. Men vores julepynt vil mestendels være hjemmelavet. Det er trods alt det julepynt man bliver mest glad for, og vækker flest nostalgiske følelser, når det tages frem.
Desuden skal det slet ikke undervurderes, at det er rigtig god træning for finmotorikken at lave julehjerter. Med sikker hånd skal man først gennem bage- eller mellem-lægspapir aftegne mønstret fra papiret. Derefter skal det lige så møjsommeligt kalkeres over, enten direkte på det glanspapir man vil bruge til hjertet (tegn altid mønstret på den hvide bagside af glanspapiret, så man skåner den synlige side af det færdige hjerte) eller over på et stykke kraftigt karton – jeg foretrækker bagsiden af en skriveblok – som man kan skære ud til en skabelon. Jeg vælger altid at gøre det sidste. Så har man lavet skabelonen én gang for alle, og papirstykkerne bliver langt nemmere at aftegne. Bruger man kalkerpapiret gang på gang bliver det både nusset og krøllet, og man begynder snart at ærgre sig over, at man ikke bare lavede en skabelon med det samme. Bemærk vel, at jeg skrev ‘skære ud’. En saks bliver nemt ødelagt af at klippe i meget tykt karton, og det fine snit den giver, er umuligt at tegne ordentligt i.
I stedet bør man bruge en kniv – en billig hobbykniv i plast kan anvendes, men en rigtig papirkniv med et helt fixeret blad er bare bedre. Hjertets snit bør desuden skæres helt ud, så der er plads til blyantens spids i skabelonen. Lav til dette formål to snit i skabelonen for hver streg på hjertedelene med ca. ½ millimeter mellem hver.
Når skabelonen først er lavet, er det den mindste sag at tegne hjertet af på glanspapiret. Klipningen kræver til gengæld en sikker hånd, og uanset hvor sikker ens hånd er, kommer man ALTID til at klippe en lille smule skævt, så at snittene i den ene ende af hjertedelen aldrig matcher den anden del fuldstændigt.
Men fortvivl ikke, det kan sjældent ses på det færdige hjerte. Glem til gengæld ikke at klippe snittene lidt længere, end det fremgår af skabelonerne. Et hjerte kan gå hen og blive meget grimt, hvis ikke der er plads nok i snittene til at hjertedelene kan flettes helt sammen.
Almindelige hjerter med lige snit er ret enkle at lave – derfor gider jeg dem ikke længere. Hjerter med motiver, som disse, kræver mere fingerfærdighed, men de findes til gengæld også i forskellige sværhedsgrader. En tommelfingerregel er, at jo færre ben desto nemmere er hjertet at flette. Dette gælder også til en hvis grad motivjulehjerter, og der findes skam motivjulehjerter med kun to-tre ben. Dem kan man med held starte med, og så arbejde sig frem.
Jeg skylder min salig mor en kæmpe tak for de fingerfærdigheder, hun bragte mig videre. Denne jul har jeg i den grad lukreret på det, og vil det resten af livet, hver gang årets parti hjemmelavet julepynt tages frem igen. Samtidig er jeg overbevist om – og det gik faktisk først op for mig i år – at min veludviklede finmotorik, der gør, at jeg behersker både guitar, bas, klaver, pennywhistle og selvfølgelig sækkepibe, nok hidrører fra de mange finmotoriske sysler – ikke mindst julepynt, som min mor satte mig til.
Så har man nogle poder, som man håber en dag skal blive neurokirurger, så husk ikke kun at stimulere de boglige færdigheder. Lav også noget julepynt med dem, når det bliver den tid på året.
Næste kapitel i udenomssnakken: Julemaden! Nu til dagens øl, Næsgaarden Økologisk Jul fra Bryggeriet Braunstein.
Det vil jo altid være svært for et bryggeri, der allerede har scoret seks stjerner i en tidligere anmeldelse, ikke at skuffe bare en lille smule. Jeg må som anmelder imidlertid huske på at vurdere øllene ud fra deres egne præmisser frem for at forvente, at alle øl fra samme bryggeri er lige gode. Og det har jeg så prøvet at huske på, da jeg drak denne øl.
Flot ser den i hvert fald ud, mørkebrun med et skær af orange under en hat af gulligt, lettere skrøbeligt skum. Duften er spinkel og noget pilsneragtig.
Det er da også de bitre pilsnertoner, der dominerer smagsbilledet. Den fyldigt bitre aroma (der i øvrigt fik mig til spontant at udbryde et “Mmm!”) er både sofistikeret og lifligt maltet. Bitterheden koncentrerer sig om bagtungen over svælget, og der er dermed ikke noget til mandlerne – ud over dem i ris a’la manden, selvfølgelig. Bitterheden ledsages af en velafstemt sødme, der tilkendegiver sig i det meste af munden, og spiller vel op imod bitterheden. Der er ikke den samme serie af aromaeksplosioner, som man oplever i Brown Ale, men det er et lille kunstværk ikke desto mindre.
Til gengæld mener jeg, man vel kunne diskutere, hvorvidt dette er en særligt egnet juleøl. Hvor godt den end smager, så synes jeg faktisk, den er for bitter til flæskesteg og brune kartofler. Måske har jeg bare en for snæver opfattelse af, hvad juleøl er, og hvad juleøl skal fungere til, men er jeg virkelig helt galt afmarcheret, når jeg hævder, at juleøl skal egne sig til julemad? Den eneste virkelig egnede deciderede juleøl, jeg har smagt i år, der opfylder dette kriterium, er faktisk KB’s nisseøl. De andre har slet ikke matchet den søde julemad tilstrækkeligt – de har simpelt hen været for bitre, og det gælder også nærværende – i øvrigt udmærkede – øl.
Det gør selvfølgelig ikke øllet her dårligere, men jeg vil ikke drikke den til julemad. Der ville jeg langt hellere drikke Bryghuset Braunsteins Brown Ale, eller 1795 dark. Der er sødme for alle pengene til at spille op mod flæskesteg, ris a’la mande, brune kartofler, rødkål, and med svedsker og alt det andet gode, dejlige, lækre, der hører årstiden til.
Glædelig (bag)jul.
