Ja ja, man skal ikke træde på dem der ligger ned, men derfor er det ikke nødvendigvis skidt, at dem der render rundt med snuden i vejret får et velfortjent rap over den en gang imellem.
Til gengæld kan man sagtens holde snuden et godt stykke over brygget her, og stadig nyde de søde noter af syrennektar og andre forårsblomster. Skummet akkompagnerer med en passende honninggul lød og cremet fylde, omend det falder lidt hurtigt. Smagen byder på en kraftig, flødeagtig fylde, der mildner de skarpe bid af bitter humle, gær og syrlige ananaskirsebær. Humlen tager over i eftersmagen, hvor bitterheden virkelig træder igennem – humlen og gæren giver en smagsoplevelse, der ikke er for de utrænede, men for temaets skyld kunne man godt have ønsket mere fyldig kaffebitterhed til at yde hjernen lidt ekstra tankekraft.
Det er skarpt, men altså ikke så skarpt at en Miss Marple eller Dirk Gently ville være imponeret. På den anden side er det ikke bare elementært, men ganske komplekst, og det ville ikke yde brygget retfærdighed om jeg hævdede, at nærværende humlesag mest afspejlede De 5’s, Kims eller Jans niveau. Men nogen Agatha Christie bliver De Jyske Bryghuse nok aldrig.
Og så er det i øvrigt ved gammeldags detektivarbejde – detektivens bedste ven, og altid en af de vigtigste faktorer i en ordentlig kriminalroman – ved rent held (nårh ja, og nogle velinformerede kontakter) – fordi nogen skrev det i kommentarfeltet under mit sidste indlæg – lykkedes mig at finde et online katalog over De Jyske Bryghuses produkter. Det viser sig, at de har samlet sig under en hat under navnet United Beverage. Tak til Ole Madsen for den oplysning. Så fik vi også kastet lidt lys over det mysterium.