Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Molly IPA, Doctor Brew (Jubilæumspakken V)

2015-07-18 17.50.32Platon ville have været begejstret …

For et par aftener siden kom Gedved forbi. Til hans 40 års fødselsdag havde jeg været en klaphat, og glemt hans gave, så jeg inviterede ham forbi, så han kunne få dén, og så i øvrigt lige smage på et par gode øl, nu han alligevel var der. Han havde også et par øl med, og et par timer senere havde vi begge en lille fjer på, og jeg havde et hængeparti.

Og det hængeparti begynder jeg med denne øl, at arbejde af.

Det er en af de efterhånden velkendte Doctor Brew-øl, en fin gave, jeg fik til anmeldelse, og som er finere, end jeg havde turdet håbe på. Ikke én af øllene har indtil videre scoret under 5 stjerner, men i betragtning af, at de fleste af dem har været amerikansk inspirerede IPA’er, er det måske, mine præferencer og smagsløg taget i betragtning, ikke så mærkeligt endda.

Brygget her følger stilen. Der er tale om endnu en IPA efter amerikansk forbillede. Denne gang en meget lys én af slagsen. Brygget er nærmest bleggult som friskpresset citronsaft. Skummet er til gengæld rigtig flot, hvidt og cremet som nypisket marengsmasse.

Man behøver ikke dufte til brygget. Det er rigeligt bare at trække vejret i nærheden, når flasken åbnes, for allerede da udløses den skarpe bitterhed. ‘Den har det, der hedder bouquet’, som Gedved bemærkede, og jeg bifalder idet duft kun er et fattigt ord om dette brygs aroma. Linda bemærkede, at hun hellere ville drikke Fernet Branca end dette bryg, og bad mig samtidig bemærke, at både hun og Gedved er fra Jylland (ligsom jeg selv) og at der i deres respektive udtalelser skulle forudsættes en vis underdrivelse. Et skud frisk og kras humle blander sig med et ligeledes friskt skud citrus. Det minder ikke særlig meget om Fernet Branca, men det var måske netop pointen?

Citrus og humle fortsætter i smagen, og i netop den rækkefølge. Indledende smager brygget syrligt og friskt, især med lime-noter. Man venter lidt, og så rammer humlen hårdt og skarpt som en krog med modhager, der næsten river tungen op på langs.

Det er lige på og hårdt. IPA’ens rå bitterhed og friskhed leveres i sin mest rå og uforfalskede form. Det er ikke særlig nuanceret, og der er sparet kraftigt på enhver følgearoma af frugt eller blomst. Til gengæld er der dét mere af det rå og det bitre.

Brygget fokuserer på det kendte, det klassiske og det definitive for genren i en grad, så brygget transcenderer og alligevel bliver noget ud over det sædvanlige. Det er både stærkt og minimalistisk. Det definitive i genren er brugt, og så heller ikke andet, men for dette får man ikke en stereotyp øl, som man alligevel har prøvet før. Nej, men får noget, der pludselig ligger meget tæt på selve IPA’ens ide. Platon ville have været begejstret.

Gedved derimod var mere skeptisk. Angiveligt mindede den ham om koncerten med The Minds of 99 på årets Roskilde Festival, hvor han ikke havde nogen at snave med – og hvor han kunne se trommeslageren fra hans gamle Band (Fuk Polic) på scenen. En eller anden følelse af tomhed, som han nok kun selv kan beskrive.

Ikke desto mindre ville han alligevel give den 4½ stjerner, og faktisk endda 4 3/4, hvis mit pointsystem tillod det.

Men jeg har valgt ikke at runde op, da han ikke mente, at den fortjente 5 stjerner, sådan som jeg selv har givet den. Det er ved at være en vane, med Doctor Brews øl.

4-en-halv-stjerne

5-stjerner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme