Rundvisning, smagsprøver, godt selskab …
Så kunne det ellers være, at sommeren meldte sin ankomst. Og så oven i købet mens jeg har haft ferie. Imidlertid får jeg hurtigt nok, når temperaturen når over 25 grader. Jeg trives bedst ved 5-10 grader lavere temperaturer, lettere overskyet himmel og let brise. Men børnene elsker det, og jeg har da også været på en af hovedstadens bemandede vandlegepladser med dem og i øvrigt bare været ude og nyde det gode vejr.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i vid udstrækning gemmer mig for solen. De høje temperaturer derimod er der ikke rigtig nogen flugtmulighed fra. Det er grundlæggende derfor, jeg bedre kan lide vinteren end sommeren, for kulden kan man beskytte sig imod – fx ved at tage en trøje på. I varmen er der derimod en nedre grænse for, hvor meget kluns man kan smide, før det bliver akavet.
I fredags havde jeg heldigvis også anledning til at gemme mig indendørs flere forskellige steder. Først i toget til Næstved, så i Fakta på Hvedevænget, hvor jeg skaffede mig en ny notesbog, og så endelig på den for længst nedlagte Næstved Kaserne, hvis gamle våbenværksted er overtaget af mikrobryggeriet Kongebryg, der havde indbudt mig til rundvisning.
Lokalerne udgøres af kasernens oprindelige, uisolerede, armerede jernbeton, så det var først og fremmest solen og igen ikke så meget varmen, jeg kunne søge tilfugt fra. Brygmester Niels Kiens tog hjertevarmt imod, og det lagde faktisk en dæmper på den virkelige varme udendørs. De forskellige typer varmes egenkaber, herunder én types evner til at dæmpe andre er ganske spændende.
Ellers foregik introduktionen meget uformelt i bryggeriets egen bar, der er indrettet i en tidligere kampvognshal. Jeg fik lidt løst og fast om bryggeriets historie. Ideen var vokset hos Niels, og den tidligere direktør Martin, da oprøret mod firsernes færdigmads- og konserves(lav)kultur med Camilla Plum, slow food-bevægelsen og det økologiske gennembrud fik vind i sejlene tilbage i 90’erne.
I første omgang begyndte Niels og Martin at lave alt mad fra bunden, og senere fik de også den ide, at de ville lave deres eget øl. De fandt instruktionsbøger med DVD’er og hvad der ellers hørte til, og gik i gang. De første forsøg fald meget dårligt ud, og først efter megen grublen og rådslagning med andre bryggere knækkede de koden – man skulle lade være med at stikke fingeren ned i øllet, når det skal smages. Rådet er hermed videregivet til andre brygaspiranter derude.
Ud over frisk kaffe blev der selvfølgelig også budt på smagsprøver. Nogle af dem har jeg skrabet noter nok sammen til at skrive egentlige anmeldelser om. Andre af dem vil blot blive omtalt senere her i indlægget, hvis mine noter har været for sketchy. Jeg undskylder selvfølgelig ydmygt over for læserne for denne slendrian og inkonsekvens i bloggerarbejdet. Men selskabet i form af brygmester og medarbejdere (jeg mødte to) var så godt, at det var så uendeligt meget mere fristende at lytte til de mange anekdoter og røverhistorier, der flød som Stout en fredag aften på Temple Bar i Dublin.
Men efter et par smagsprøver, som vil blive behørigt afrapporteret i anmeldelser senere, stod den på rundvisning. Bryggeren havde selv sprunget soldat på kasernen, og kunne derfor berette om, hvad de forskellige lokaler tidligere var blevet brugt til. Fra kampvognshallen gik turen gennem en gang ind til våbenværkstedet, hvor magien fandt sted.
Der er to brygsektioner. Én til de overgærede bryg og én fortrinsvis til de undergærede. Den overgærede sektion er overtaget fra det hedengangne Slotsbryggeriet Føniks. Hvis man har fulgt med her på bloggen (eller i den danske mikrobryghistorie i det hele taget) vil man måske huske, at bryggeriet endte med at blive kvalt i sin egen succes. Historien fortsætter dog ufortrødent – på den anden side af Storebælt i Næstved den dag i dag.
Bryganlægget er, som billedet øverst viser, af begrænset størrelse – og egner sig på grund af den manglende temperaturregulering først og fremmest til belgisk-inspirerede bryg. Ambitionen er da også, at anlægget på et tidspunkt skal skiftes ud til noget nyere, større og mere avanceret.
Derfra gik turen ind til det tilstødende lokale, der hvor de høje, temperaturregulerede gærtanke stod. Disse gør det muligt at brygge øl ved lave temperaturer – i betragtning af sommerens gang indtil videre kan de næppe undværes – og her ventede mig en særlig oplevelse …
… jeg skulle smage bryg direkte fra tanken.
Wow! Det er virkelig lækkert. Jeg har ganske vist prøvet mælk friskt fra et malkeanlæg hos min eks-svigerinde i Vendsyssel. Men dette slår ikke bare mælken med kosnuder eller horn – nej forspringet op til smagen af friskt bryg skal som minimum måles i plovfurer!
Hvordan skal det beskrives? Skarpt, ferskt, uforfalsket … Alle detaljer i det pløjede bryg kunne bare smages så tydeligt. Humlen, gæren, malten – sammen og hver for sig … Brygget var den ‘Dronningborg Høstbryg’, som jeg også fik en flaske med af. En anmeldelse af den dugfriske smagsprøve følger, og senere vil jeg så lave min første revisited nogensinde. Jeg vil prøve brygget fra flaske – den er fra et andet (tidligere) batch – for at se hvor stor (eller lille) forskellen er på det frisktappede og det lagrede bryg.
Efterfølgende prøvede vi også en Red X fra tanken. Den var lidt sværere at placere, og mine noter er så begrænsede, at brygget ikke vil blive anmeldt i detaljer senere. Der var lidt mundfornemmelse af marmelade, og en relativt rigere maltprofil end ved høstbrygget – og mere anmeldelse ville ikke være rimeligt at yde for dén 25-øre.
Turen gik tilbage til baren, hvor der blev langet flere smagsprøver ud. De foregående smagsprøver, og ikke mindst den vedvarende hygge, gjorde mine noter stadigt mere ulæselige og fragmentariske, så hvad der blev smagt på resten af dagen, vil her kun blive gengivet i resumé. Da jeg i marts besøgte Amager Bryghus blev der hældt hele øl på klientellet – men det bestod til gengæld også af flere gæster, foruden mig bl.a. Brian Lund fra Højt Skummende. Jeg var den eneste gæst hos Kongebryg denne dag, så derfor gav det bedre mening med små smagsprøver, som der til gengæld blev langet rigeligt ud af.
Hvis jeg skulle have bundet flere af de øl, måtte jeg kravle derfra. Infirmeriet på lokationen er som bekendt lukket ligesom resten af kasernen, så ikke engang der ville jeg kunne have sovet branderten ud.
Men der blev altså budt på lidt flere godter: Først en Russian Imperial Stout med det passende navn “Kejserinde Dagmar“. Bryggeriet gør meget ud af sin storytelling, hvor øllene gerne knyttes an til bryggeriet som militæranlæg eller til den danske kongehistorie. Det er en letflydende, vinøs sag. Fjerlet i sin smoothness og dermed usædvanlig – nogle ville sikkert kalde den tynd. Denne blogger synes selv, den er pragtfuld med sin lækre romkrop, vanilleblødhed og det pikante, ledsagende indslag af kirsebær og jeg glæder mig såre til den kommer på flaske.
Det sidste bryg der blev budt på, var “Tre Mand i en Sofa”. Detaljer om brygget kan jeg ikke huske, men kan se, at jeg nødtørftigt har noteret mig lakridssmagen i min notesbog. Og denne var da også vidunderligt præsent og ren – som den engelske lakrids, jeg fik som barn, når jeg havde ondt i halsen. Det blev understreget af brygmester, at der skam ikke var tilsat lakrids af nogen art i brygget – det er brygkunst alene, der gør sig gældende.
Og den kunst skal jeg nok få dykket ned i her på bloggen. For nu gik turen til den sidste seværdighed. Skråt over den gamle eksercerplads gik det, hen til et nærliggende buskads, hvor der gemte sig en indgang til en bunker. Med nogen møje blev døren åbnet, og fra 30-40 graders varme i den skarpe sol, steg man nu ind i behagelige 11 graders dejlig halvmørke. Her var lageret, og så blev der ellers langet flere smagsprøver ud … men altså først til når jeg engang kom hjem.
De står nu øverst på mit køkkenskab, hvor jeg opbevarer bryg til senere afprøvning. Det skal nok blive godt.
En stor tak skal lyde til Kongebryg for en spændende rundvisning, lækre smagsprøver og – mest af alt – rigtig godt og hyggeligt selskab. Den danske mikrobrygverden er ikke bare præget af professionalisme, passion og perfektionisme, men også med en varm menneskelighed, smil, kreativ fjolleri og viljen til at kombinere det sjove med det seriøse, så det ikke bare bliver lige meget af begge dele, men begge dele på én gang.
Den kunst mestrer Kongebryg til fulde!
Menig Framke træder af.
Hej Kaj, jeg er fuldstændig enig med dig, varmen er noget opreklameret fis, da jeg var yngre, var jeg så heldig, sideløbende med biologistudierne, at arbejde ved Grønlands Postkontor i København, vi mødte klokken 5.00 om morgenen, hvor vi sorterede luftposten til Grønland, og fik den afsendt klokken 9.00, så kunne studierne også nås. Efter at jeg var blevet tjenestemand, fik jeg chancen for at være afløser for post- og stationslederne, når de skulle have ferie og afspadsere overarbejdet, så det blev til en del behagelige somre på Grønland.
Som sønderjyde (fra Aabenraa), er det morsomt at læse dine betragtninger om Fuglsang, Pipøl, min svoger kommer fra Vojens, så han er dedikeret Fuglsangmand, den kan da godt drikkes, men min favoritøl, er en mørk, meget mørk porter, gerne fra mikrobryggerierne.
Jeg glæder mig fortsat til at følge dig på rejsen.
Venlig hilsen
Finn Colmorn
Det lyder bestemt ikke som noget dårligt sommerjob, nej. Især ikke med den Grønlandske natur, som man kan blive helt bjergtaget ved blot at se billeder af.