Og det skete i året 2017 …
Så er jeg her igen med det indlæg, jeg i løbet af året gruer allermest for. Egentlig er det underligt at jeg husker så dårligt fra år til år, hvor meget arbejde jeg lagde i det sidst, og det skyldes nok, at jeg snarere fortrænger det end blot glemmer det.
Men jeg har skimmet mig igennem årets mange indlæg, bildt mig ind, at jeg har reddet mig et overblik, og vil nu begive mig ud i det – ikke mindst så jeg igen kan komme i gang med det, jeg holder mest af – at anmelde øl.
Jeg satte mig tidligt på året 2 mål, der begge blev indfriet. Hver måned ville jeg anmelde et tocifret antal – altså mindst 10. Det ved jeg ikke om egentlig lykkedes, men antallet af indlæg var i hvert fald derover.
Desuden har jeg med fuldkommen sikkerhed kunnet konstatere, at jeg nåede mit læsermål: Mindst 3000 hver måned. Det lykkedes ikke bare gennemsnitligt, men også måned for måned og flere gange med rigeligt overskud. I juni og oktober havde jeg endda over 4000 klik på bloggen, mens december endte med næsten 5500 læsere – det højeste antal læsere, jeg har haft på en måned siden bloggen fik eget domæne – og formentlig også siden starten for snart otte år siden.
Det er jo dejligt at kunne kigge tilbage på det. Jeg må til gengæld erkende, at jeg ikke har helt de samme ambitioner for i år. Det krævede en del arbejde at nå målene, og jeg har alt andet lige også andre ting at bruge min tid på end bloggen. Jeg har mit tegneserieprojekt, som jeg gerne vil se, om jeg kunne lægge samme mængde arbejde i som ølbloggen, med omtrent samme succes. Og et eller andet sted må den ekstra tid jo også komme fra.
Ølårets gang
I løbet af året fik jeg også nogle andre, mere kvalitative mål. Jeg ville gerne skrive mere i temaer, og lave en række top-5 lister over de bedste øl, jeg havde smagt inden for forskellige kategorier. Det første lykkedes – må jeg sige, undertiden så godt det skabte mere forvirring end overblik. Med top-5 listerne kom jeg til gengæld aldrig særlig langt. Men hvis jeg ikke skal gå og jagte læsere så meget som i fjor, er det måske en af de ting, jeg kan kigge lidt mere på nu.
Tidligt på året offentliggjorde jeg min første boganmeldelse. Det forekommer mig meget længere siden end et år – men det viser vel bare, hvor længe sådan et år trods alt varer, selvom man så tit kommer til at synes, de går så hurtigt.
Ellers fik jeg taget mig sammen til at få afsluttet nogle hængepartier – delvis i hvert fald. Jeg fik prøvet de sidste øl, der er afbilledet på bloggens forsidefoto (se øverst), hvilket viste sig at være en større lettelse, end jeg troede det ville være. Lidt OCD har man vel. Jeg fik også prøvet et par velkendte øl, som jeg bare ikke var havde nået i løbet af de 7½ år jeg nu har blogget. Færdig blev jeg dog ikke med det projekt, idet én af dem – en Hoegaarden – fortsat står på køl.
Så mange temaer …
Med en kort gennemgang af årets temaer kommer jeg nok rundt om det meste af det, der ellers skete. Der blev drukket nogle gode øl fra Amager Bryghus i selskab med min gamle fodboldven Allan. Det bød blandt andet på et gensyn med forrige års bedste øl, der fortsat er den bedste øl, jeg nogensinde har prøvet. Dét blev der ikke lavet om på sidste år.
Jeg slæbte mig gennem Lidls katalog af industrielle standardøl i søgen efter et fingerpeg om, hvorvidt Danmark eller Tyskland lavede det bedste – eller rettere mindst ringe – industriøl. Tyskland vandt, omend ikke videre overbevisende.
Et kapitalindskud i form af et gavekort gav anledning til lidt turboshopping i Magasin. Det redede mig et godt bekendtskab med bryggeriet Rocket Brewing og lærte mig desuden, at islandsk øl ikke altid er særlig interessant.
Ved et besøg på DTU fik jeg på første hånd indblik i – ikke bare brygarbejdet, som dette foregår i mikrobryggerierne. Det har jeg prøvet flere gange før. Nej, jeg fik et indblik i arbejdet hos nogle af dem, der er allerlængst fremme med eksperienter og innovation, i ølproduktion i verden.
Jeg fik desuden reddet mig hele årets kollektion fra Amager Bryghus – plus nogle huller fra forrige års kollektion. Det tog faktisk det meste af året at arbejde mig gennem de mange, i øvrigt rigtig fine øl.
Og endelig fik jeg bagt rugbrød – masser af rugbrød, med mange forskellige typer øl. Både nogle, der var produceret netop med madlavning for øje, og nogle, der ikke var det. De bedst egnede var faktisk de øl, der ikke var produceret med madlavnig for øje – der kan man bare se.
Donationer og nye verdener …
Som altid var der også flere, både læsere og producenter, der gerne ville have mig til at afprøve deres øl. En gammel ven fra mine unge dage ved navn Joachim havde en samling øl med fra et besøg hos en af vores fælles venner fra ungdommen, der i dag bor i Australien. Det var første gang, jeg stiftede bekendskab med øl fra det kontinent – bortset fra et enkelt samarbejdsbryg fra Amager Bryghus der ikke helt tæller.
Og det skulle ikke være det eneste kontinent, jeg for første gang prøvede øl fra. Også Afrika blev det omsider til, så nu mangler jeg kun at prøve øl fra Antarktis – så har jeg været alle kontinenterne rundt. Det 
var en herre ved navn Fred, der havde øllen med hele vejen fra Uganda, da han skulle besøge en af mine læsere Niels – der også havde flere spændende øl at byde på i årets løb. Herunder et par fra Tyrkiet, et land, der ellers ikke var særlig stort repræsenteret på bloggen.
Nogle donationer blev det også til fra mine gamle venner fra Kongebryg – herunder mit jubilæumsbryg nr. 900. Rækker Mølle 
Bryghus’ donation krævede en del koordinering og afsendelser med forskellige fragtfirmaer før smagsprøven endelig nåede frem. Men den viste sig at være ventetiden værd.
Endelig var der også godt fra mine søskende til min fødselsdag. Min brors gave er smagt på. Hvad min søster havde til mig, er jeg dog knapt kommet i gang med endnu – Det lover dog ganske godt.
Personligt og andet …
Til gengæld blev det til et farvel til Kvicklys Ølfestival, som jeg ellers trofast gennem 3 år havde anmeldt øl for. Det blev også til en afsked med en af mine gamle venner og næsten faste medanmeldere, Gedved, der fandt sig et nyt hjem på Ærø, efter han de sidste mange år har boet i København, aldrig langt fra hvor jeg selv har boet. Han er heldigvis en jævnlig gæst i København, så mon ikke han kommer forbi til en smagsprøve snart igen?
Til gengæld fik jeg omsider lejlighed til at en anden gammel ven, Frank, igen. Hele den lange vej fra København til Fyn kørte jeg. Ølmæssigt blev det nu ikke det store, men en lokal industriel klassiker af 
overraskende høj kvalitet blev det nu alligevel til.
Personligt blev mit år desuden præget af, at min far flyttede på ældrecenter, og dermed meget tættere på, hvor jeg selv bor. Det er jeg rigtig glad for, for så får jeg ham at se oftere. Nåhr ja, og jeg fik de sidste øl, han havde. Det var da også rart, men ikke noget, der fyldte meget i alt det, der ellers skete på den front.
Henimod årets slutning havde jeg også den fornøjelse at se Amager Bryghus’ fantastiske nye bryglokation i Kastrup. Det blev til anskaffelse af flere øl fra den kant, og det er noget af det første, jeg skal i gang med at anmelde i det nye år.
Hot og Not
Nu videre til nogle tendenser i løbet af året, som jeg har været glad for og mindre glad for. Eller som sådan noget åbenbart fortsat hedder på ungdomsk: Hot og Not. Hver især opsummeret i 3 korte punkter, jeg har lagt mærke til i løbet af året.
Hot …
Fakta
Ja, i løbet af året var jeg faktisk ikke så lidt imponeret over discountsupermarkedet Faktas udvalg af øl. Der var munkeøl i forskelligt udvalg, en samling IPA’er fra Tyskland og nogle af de fineste lagrede belgiske øl, jeg nogensinde har prøvet. Plus det løse. At et discountsupermarked har øl af en så høj kvalitet på hylderne til rimelige priser fortjener ros.
Amager Bryghus
Det var ikke småting, jeg fik afprøvet fra det amagerkanske bryggeri sidste år. Og når man sådan prøver det allermeste fra kataloget, og egentlig aldrig bliver skuffet, så må de jo nok gøre et eller andet rigtigt.
Ørbæk
Jeps – en af mine gamle prügelknaber viste uventet gode takter sidste år … eller også fik jeg blot endelig taget mig sammen til at få anmeldt nogle af de gode øl, som de hele tiden har haft, og som jeg bare ikke har været opmærksom på. Either way – min oplevelse med det økologiske bryggeri var sidste år bedre end nogensinde før. Og de fik vist denne blogger, at de faktisk godt kan lave rigtig gode øl, når det endelig skal være.
Not …
Thisted Bryghus
Bedømt ud fra dette års udvalg, er titlen som årets bryggeri aldeles ufortjent for Thisted Bryghus. Jeg fik prøvet en del øl fra deres belgiske og britiske temaer. Førstnævnte var nogenlunde i orden, uden direkte at imponere, mens det britiske tema tangerede det uforskammede. Sjasket, tyndt, uengageret og ligegyldigt discountsprøjt forklædt som specialøl, og solgt i den prisklasse … really?
Lidl
Det tyske discountsupermarked er ikke stedet, hvor man får kvalitetsøl billigt. Tyndt industriøl måske – men ikke kvalitet. Standardudvalget er umådeligt sløjt, og kvalitetsalternativerne tæt på ikke-eksisterende. Så kan det godt være, at supermarkedets tyske produkter er bedre end de danske. Udvalget sammenlignet med danske supermarkeder derimod – not so much.
Carlsberg
Underligt fraværende fra omtalen i dette efterhånden lange indlæg, tænker nogle nok. Industribryggeriet med den enorme produktion fortjener dog til fulde en plads i not-kategorien med deres totalt ligegyldige men über-hypede megasatsning 1883. En øl brygget på præcis den samme gær, som de brygger på i dag. Bare fundet i noget øl i en kælder tilhørende det gamle bryggeri, der for længst er udskiftet med en kæmpe hundebæ i Minecraft-arkitektur. Brygget er med sin sløje aroma, der mest af alt ligner postevand tilsat en melasseopløsning, det endelige bevis på, at Carlsberg hverken arbejder for fædrelandet eller kvaliteten længere, men udelukkende for pengene.
Bedst og mindst imponerende …
Som traditionen foreskriver, har jeg selvfølgelig som altid lavet en topliste over de bedste og de ringeste øl, jeg har prøvet i løbet af året.
Eller sagde jeg de ringeste? Hvis jeg skulle nævne årets ringeste øl, ville listen lyde på 3 industriøl, der i karakter ville være så ens, at jeg næsten kunne skrive samme smøre tre gange. Det vil jeg helst skåne læserne for. I stedet for, vil jeg præsentere de bedste øl, og de mindst imponerende øl – for afvekslingens og underholdningens skyld.
De bedste:
Nr. 3: Reindeer Fuel, Amager Bryghus
Med sin krydrede sødme og brusende fylde, er brygget her den ideelle nydeøl til juleaftensdag. Der er nelliker, allehånde, portvin og flydende pebernødder i ét nydeligt bryg. Det bliver næppe mere julet, men med et temperament, der knap hører højtiden til. Og det er kun godt.
Nr. 2: Petrus Aged Pale, Brouwerij de Brabandere
Det var ikke mindst på grund af denne øl, at Fakta fik en plads iblandt hvad der var hot i år. Dette bryg er trendskabende inden for surt øl. Surt som eddike, og alligevel friskt og vederkvægende som gudernes nektar. Et bryg, der i sin krystalklare, skarpe og ensidige surhed er fuld af paradokser og overraskelser i sin samtidige velsmag og velgørenhed.
Nr. 1: Green, Green Banshee, Amager Bryghus
Den bedste stout, jeg nogensinde har prøvet, og den ondeste øl, jeg har prøvet. 2017 skulle være året, hvor den hidtil bedste stout blev vippet pinden af en øl, der ikke kunne være andet. Et kulsort monster af whiskytemperament, afsindige mængder malt og karamel, og så ellers bare den kærlighed og galskab, de gæve bryggere i Kastrup altid er så leveringsdygtige i. Så undrer det ikke, at det går godt.
De mindst imponerende:
Nr. 3: Premium Chocolate Brown, Vestfyen
Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde har prøvet en mørk øl, der smagte så meget af absolut igenting som Vestfyens Premium Chocolate Brown. Det rene vand, fristes man til at sige, selvom brygget nu ellers er ganske mørkt. Beskidt er det ikke rimeligt at kalde det, for så ville det jo antyde, at brygget smagte grimt. Det gør det nu ikke. Men hvis det gjorde, ja, så ville det i det mindste smage af noget.
Nr. 2: Irish Stout, Thisted Bryghus
Hvis dette bare var en smutter … Desværre står denne mørke vanderstatning ikke alene i Thisteds sortiment fra i år. I forvejen er mine forventninger nede omkring mine egne ikke-eksisterende sokkeholdere, når jeg ser betegnelse ‘Irish’ for øl. Det er ganske enkelt ikke noget hædersmærke. I denne øl går Thisted Bryghus imidlertid for vidt. Så kedeligt er irsk øl altså heller ikke. At Thisted sådan underbyder irerne og samtidig har den frækhed at kalde det irsk, føjer i øvrigt kun spot til skade.
Det meste der er at sige om denne undskyldning for en såkaldt nyskabelse, er allerede sagt under ‘not’. Brygget er evigt ligegyldigt, da det ikke adskiller sig hverken stort eller lille fra Carlsbergs øvrigt bagkatalog af intetsigende, industrielle standardbryg.
Det var alt …
Tak for sidste år til alle jer læsere. Det er for jeres skyld jeg skriver. Så længe I stadig gerne vil læse mine indlæg, vil jeg også fortsat gerne skrive. Også tak til alle, er donerer, distributører, bryggerier og privatpersoner. Uden jer ville jeg have så utroligt meget mindre at skrive oom.
Vi ses snarest til nye anmeldelser.
