Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Martyr, Kongebryg




2016-09-29-19-42-03

Fest uden (for meget) alkohol …

Sidste Kongebryg i denne omgang. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at samarbejdet med Kongebryg indtil videre har været noget af det, hvis ikke det, mest fornøjelige og givtige, jeg har opnået i min tid som ølblogger. Jeg håber på mere og mindst lige så godt samarbejde fremadrettet, og takker mange gange for det, der har været såvidt.

Foreløbig slutter jeg af med en fadlagret porter. Fadene stammer fra det danske Stauning-destilleri i Jylland, mig bekendt det første single malt-destilleri i Danmark overhovedet. Ellers forbliver nyderen i det uvisse om bryggets titel og historie. Forsiden viser et gammelt skilderi – formentlig et kobberstik – af en person, der føres frem af en bøddel til hvad der kunne ligne en levende afbrænding.

De kristne martyrer forbindes mest med den tidlige kristendom, hvor disse angiveligt blev kastet for løverne og korsfæstet, men mig bekendt ikke brændt levende. Billedet forestiller snarere en kætterproces fra Middelalderen eller Renæssancen, for den periode – og de efterfølgende – holdt sig jo ikke tilbage med den slags julelege og grove løjer.

På hvilken måde brygget her knytter an til historien er altså ikke angivet på etiketten, så det må få være for denne gang.

Ellers hæfter jeg mig ved en ikke voldsomt høj alkoholprocent på 6. Pas på når brygget åbnes, for det undflyr flasken i opadgående retning i form af tykt, dunkelbrun fråde, der bare vil ud nu. Med resten af brygget vel skænket, kan man beundre det begsorte mørke, mens skummet så småt skrumper ind til knitren der ville gøre selv rockerbål i tyve-tredive europallerstørrelsen misundelige.

Duften er, igen, venlig. Det har Kongebrygs øl det med at være, og det har jeg også bemærket tidligere. Alligevel byder bryggene på mindst lige så store oplevelser som andre specialbryg i samme pris- og kvalitetsklasse. Der er bitterhed af hårdristet kaffe, blandet op med cola, karamel og et velafmålt skud rom.

Det bittersøde indtryk fortsætter i smagen, hvor kaffe, colanød, krokant og rom tager sig en frisk – og overraskende vild svingom. Okay, det er måske ikke mosh-pittet oppe foran til Slayer, men det meste af det øvrige publikum holder nu alligevel omkring en meters sikkerhedsafstand på dansegulvet. Der er lagt op til vild fest … også selvom alkoholen faktisk slipper op undervejs.

For bryggets fylde udgøres af ingrediensernes mangefold, de 6 forskellige typer korn og malt, og bryggets generelle tæthed. Fylden ender en smule brødagtig, hvor jeg personligt efterlyser mere velouragtig vinøsitet.

Gæsterne lader dog til også at kunne klare sig uden meget alkohol, for man kan jo sagtens være fuld uden at have sjovt … eller – hvordan det nu lige er, det nymodens mundheld lyder.

Festen er der uanset hvad – også uden en rasende høj alkoholprocent – og alle, der kan få fat i en ‘Martyr’, er inviteret.

4-en-halv-stjerne




Updated: 1. oktober 2016 — 16:13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme