Bare fordi man kan …
Tælleren har for længst passeret de 850 anmeldelser. Hvis nogen skulle have undret sig over, at det ikke blev markeret, skyldes det, at tallet 850 bare ikke er så super interessant endda. Dobbeltrunde anmeldelser 600, 700 og 800 – det er spændende. Og så er 750 jo også spændende, fordi det markerer 3/4 af vejen op til de magiske 1000.
Men der bliver altså ikke nogen topliste, eller andet gøgl i anledning af anmeldelse nr. 850, hvilket burde være ret tydeligt nu, i betragtning af at nærværende anmeldelse er nr. 858. Nej, det er ikke snyd, for der var heller ikke ekstra guf ved anmeldelse nr. 550 eller 650, så tør øjnene og kom videre, eller noget.
Dagens bryg er en vaniljestout fra Thisted Bryghus. Åbenbart er vanilje i stouts en ting, og ved lige netop denne, praler bryghuset desuden af, at de har brugt bourbon-vanille fra Madagascar, der angiveligt skulle være særlig fin. Det fineste ved Madagascar forbliver i denne bloggers øjne nu marekattene, og hovedstadens navn, som jeg på stedet vil bedømme til at være det næst-sejeste navn til en hovedstad i verden (sejren går til Burkina Fasos hovedstad – googl* den selv), nemlig Antananarivo.
Brygget er nogenlunde mørkt, men i betragtning af, at det er en stout er det alligevel lige lovlig letløbende og gennemskinneligt. Skummet er til gengæld tonet nogenlunde i en acceptabel, omend stadig noget lys, brun kulør. Det dufter af mellemristet kaffe og rigelig vanille (go figure) – to ting, der i min verden på mere end én måde ikke rimer. Endnu ildere varsler det, at kaffen virker en smule tynd, og vanillen – bourbon- og Madagascar til trods – syntetisk.
Smagen magter opgaven lidt bedre. Kaffen kommer godt efter det med rimelig mundfylde og god, venlig bitterhed. Vanillen kan fortsat smages uafhængigt af kaffen. Den blander sig uskønt og noget kunstigt og ved siden af. Vanillens sødme klinger nu også efterhånden af på grund af den tiltagende kaffeimpression, der lægger sig mageligt bittert på bagtunge og ved gummer. En fornemmelse af lyserød lakridskonfekt melder sig dog fortsat og giver fortsat ustabilitet i et ellers nydelig mokkaudtryk.
Vi er tilbage ved en øl, hvor man har blandet lidt ekstra i – mere fordi man kan, end fordi man bør.
*Ja, det må verbet ‘at google’ vel hedde i imperativ.
ja hver sin smag, for mig var det en super oplevelse, har længe smagt noget så dejligt
det her er en øl du vil drikke langsomt, ikke fordi den er for nørk elller for stærk. Men simpelthen fordi du ikke vil give slip
igen igen 🙂
Jeg er glad for at høre, at du har fundet en øl, du kan lide.
Du kan glæde dig yderligere over, at der i denne blogger ikke vil være en konkurrent til denne øl.
Ja, hvorfor skulle man ikke, når man kan, og så med så fremragende resultat.
Normalt er jeg ikke så meget til usædvanlige tilsætninger til øl, og det kan man jo kun vide, hvis man smager- man må jo være åben for nye oplevelser.
Denne stout er særdeles god og dog stadig en stout. Forventede egentlig en øl med meget sødme ( for meget ), men det virker meget afballlanceret med den efterfølgende lette bitterhed.
Kaffe og kage i en enhed.