Det lover ikke værst …
Royal Unibrew har udøvet kunstigt åndedræt på Ceres-brandet ved at sende en serie på tre specialøl på markedet. Det går under navnet ‘Lottrup’, og er opkaldt efter Malthe (how appropriate!) Conrad Lottrup, der grundlagde Ceres-Bryggeriet. Jeg fandt dem i Netto for en tier for nogle uger siden, og på Ølfestivalen fik jeg serien anbefalet af Ole Madsen.
En tier i Netto hæver ikke forventningerne. De sænker dem snarere. Men Oles anbefaling gjorde, at jeg blev lidt mere spændt på dem alligevel. Bagetiketten er prydet med en lille tekst om personen, Malthe Lottrup, og mens de to andre øls tekster mest er at betegne som en sludder for en sladder, beretter denne bagetiket en lille anekdote om, at Lottrup engang mistede en guldknap, som han bagefter efterlyste i Aarhus Stiftstidende. Deraf øllets navn.
Den er vel også det, man ville kalde en gylden ale. Måske en tand mørkere end pilsner, og så selvfølgelig overgæret. Dette viser sig mest i skummet, der er ganske højt og holdbart og falder ujævnt. Store irregulære huller og fordybninger skaber groteske former i det hvide lag puddersne, og den visuelle åbning er mere end godkendt. Bouqueten er syrlig af letgæret græs afrundet af sød bergamotolie med en bitter og fyldig maltbund.
Det går meget hurtigt op for én, at det er en stor bryggigant, der står bag. Brygget virker i sin komposition meget kontrolleret og dæmpet i sit udtryk. Til gengæld er det meget velafbalanceret med en fylde af malt, som man havde forventet mørkere, en initial friskhed af søde æbler og en afslutning og eftersmag af humle.
Og hvor meget det end må betragtes som et masseprodukt, så er turen gennem øllet, eller øllets tur gennem munden nu alligevel en interessant og overraskende broget rejse. Det starter friskt, så sætter maltfylden ind med en rund, letristet kant, og til slut kommer humlen – først som frisk træ ved gummer og mandler, og til sidst som kaffe, der hviler blødt i svælget og ganen i eftersmagen. Og der bliver den et godt stykke tid til fortsat nydelse.
Af alle de tre Lottrup-øl var det denne, jeg havde de laveste forventninger til (jeg slutter af med den, jeg har de højeste forventninger til). I betragtning af resultatet, lover serien bestemt ikke værst.
