Amerikansk som vi ikke vil ha’ det …
Vi er nået til vejs ende i rækken af Ceres/Unibrews Lottrup-øl. Navnet på den sidste øl lyder for så vidt forjættende. En ‘American Lager’ er det, og dem har jeg prøvet et par udmærkede eksemplarer på. På den anden side har jeg også prøvet nogle værre rædsler i samme genre, så det bliver spændende at se, hvad Royal Unibrew har bixet sammen – en Samuel Adams-ækvivalent, eller en Pabst Blue Ribbon-efterligning.
Jeg beklager igen min distræthed, der gør, at I læsere må tage min beskrivelse af brygget for gode varer. Som det fremgår fik jeg kun fotograferet den tomme flaske efterfølgende. Kobberfarvet er brygget med højt, fyldigt skum knækket i en gylden nuance. Det er flot og velkendt. Efterhånden mest velkendt. Til gengæld fryder den liflige humle, der faktisk formår at manifestere sig i rummet ved opknapning. Gode gamle cascade melder sig med friske noter af bergamotolie, og man glæder sig allerede lidt mere.
Uden særlig god grund skal det vise sig. Man hælder store mundfulde vand i gabet, og som en anden hval prøver man at bruge sine smagsløg som barder til at filtrere bare den mindste smule smag ud af brygget.
Men alt hvad anstrengelserne får frem er en spinkel humlesmag – dårligt nok bitter er den, men det er vel heller ikke så atypisk for de amerikanske humler, der jo gerne smider oplevelser af blomster og frugter oven i bitterheden. Men jeg bevæger mig atter af et sidespor, for heller ikke dét får man noget af.
Oven i købet er brygget meget svagt karboneret, ja det virker faktisk dovent. Og selvom amerikanske lagers i øvrigt kan smage af endog ganske lidt – smagsrigdommen er typisk omvendt proportional med bryggeriets størrelse – så plejer de ikke at være dovne, uanset om de smager eller ej.
På falderebet formår brygget dog mod alle odds at udvise lidt kvalitet. Eftersmagen ubemærket bag det alt for meget ingenting, der ellers er i brygget, så pludselig lægger man mærke til den. Kraftigt bitter af løvtræ, fyldig, og endda også med en vis holdbarhed.
Som amerikansk bryg betragtet bliver brygget dog mest ved med at ligne noget fra de store bryggerier.
PS: Flere læsere, der i modsætning til mig ved, hvad de taler om, har gjort mig opmærksom på, at der ikke er skyggen af cascade i brygget. Det undrer mig lidet, efter jeg har smagt det, men jeg syntes, jeg kunne mærke noget i duften, der tydede derpå … eller også var det bare den psykologiske effekt fra navnet ‘American Lager’ der vildledte mig.
Vel, det var bare et gæt, men jeg tager uanset hvad selvfølgelig med kyshånd imod rettelsen, når den kommer fra bedre vidende.
C’est très intéressant, merci ! Je ne m’étais jamais penché sur le site de la CNIL lorsque j’ouvrais un site. C’est un peu pénible de s’y mettre, mais il faut s’y mettre.Bonne continuation,Stéphane.
En fantastisk øl. Lys bitter og solid humle smag. Ingen forstyrrende bismage. Klar og liflig.