Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

London Porter, Fuller Smith & Turner

– Lækker Cappucino-øl

Og det er ikke engang ironisk eller sarkastisk ment. Tænk engang, jeg, der gør alt for ikke at blive en del af cafe latte segmentet (og nej, jeg ka’tte fordrage cafe latte heller), finder en øl, der i aroma og konsistens minder om cappucino, og det er årets indtil videre næststoreste ølfest (efter Flensburger Dunkel)!

Der er jo blevet længere mellem mine anmeldelser. Det skyldes ikke Beertickers utidige bortgåen (må sitet hvile i fred), eller at jeg er blevet træt af at drikke, endsige anmelde øl. Næh, jeg er blevet langt mere kræsen med, hvad jeg gider købe, og hælde i kæften. Konsekvensen er, at jeg har meget mindre øl i køleskabet, og navnlig meget mindre øl, der mest egner sig til at hældes i løgnhalsen som supplement til aftensmaden frem for at byde på noget individuelt, subsidiært passer godt til aftenens økologiske menu.

Det sidste var problemet i aften. Menuen stod på min vivs nyopfundne, hjemmelavede curry, og hvilken curry! Jeg frygter hybris efter at have svedet halvdelen af mine smagsløg af, branket min gane og smeltet drøblen i stærke krydderier, og efterfølgende uden at lyve det allermindste at erklære, at det var aldeles velbehageligt og pragtfuldt!

Men det er ikke den slags mad, man drikker stout til. En frisk pilsner kunne man bruge, men det gider jeg som bekendt ikke for tiden. Ellers kunne man have taget en India Pale Ale, men en sådan har jeg for tiden ikke på lager. Så jeg måtte finde på noget andet, og valgte at drikke den efter maden – som dessert. Og det viste sig at være passende på mere end en måde, idet etiketten netop beskriver denne øl som en dessert-øl.

Det prægtige øl har en dyb, mørkebrun farve, der ved nærmere eftersyn faktisk er gennemsigtigt. Øllet er altså filtreret, men det er også snart det værste, der kan siges om det. Skummet er lysebrunt og tæt, duften er sliksød og blød med klare toner af kaffe. Det er slet ikke ulig en kop varm kaffe med Bailey, der til gengæld er en af de få, nymodens popsmarte påfund, jeg finder behag i.

Det er en sød og fyldig porter, blandet med – om ikke udsøgt – så i hvert fald solid kaffebitterhed, der komplimenterer sødmen rigtig godt. Sødmen er en klasse for sig med toner af fersken og andre søde frugter, samt chokolade. Sammen med bryggets kaffebitterhed giver chokoladesødmen en smag nærmest som cappucino, og det er i den grad undtagelsesvist godt, for jeg deler ellers Troels Trier og Rebekka Brüels holdning til cappucino med skadefro lidenskabelighed. Sødmen bliver aldrig kvalm, det sørger bitterheden for, og måske lidt for effektivt – for selv om samspillet mellem sødt og bittert er udsøgt, så kunne jeg godt ønske at sødmen i sig selv spillede en lidt større rolle. Eftersmagen er en subtil kildrende fornemmelse allerbagest i munden ved mandlerne af kaffebittert og mandel/marcipansødme.

En lille symfoni af velafstemte smagsindtryk til ganske betragteligt velbehag. Dette er netop det ordentlige øl, jeg har ønsket så højt og efterhånden så længe. Så går det meget nemmere kun at drikke øl et par gange om ugen, når det ellers er af en sådan kaliber.
5-stjerner

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 10. juli 2016 — 18:33

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme